refleksionspapirer

(Når man er færdig på forfatterskolen har man en afgangssamtale, og der diskuterer man en samling tekster, man har afleveret, med en lærer, en censor og rektor. Så skal man aflevere et refleksionspapir om sin praksis ved siden af, og det er en underlig og spændende genre.

For halvanden måned siden var jeg til sådan en afgangssamtale, og havde altså skrevet sådan et refleksionspapir inden. Det er et rigtig baldret stykke tekst og måske alligevel det mindst muligt baldrede stykke tekst, jeg har mulighed for at skrive for tiden, om min praksis. Så nu tænkte jeg det kunne stå her også)

 

refleksionspapir

Jeg vil citere mig selv og prøve at sige lidt om dét citat her i refleksionspapiret.

For nylig bidrog jeg med tekst til det nystartede tidsskrift OVBIDAT. Sidste afsnit lyder:

”Jeg ser ikke nogen udfordring i at blotte mig for forventninger, det svarer til at klippe mine negle tilstrækkeligt ofte. Alle skal lære at finde frem til et modtageligt sind, når de vågner om morgenen og skal til at forlade deres lejligheder. Men utålmodigheden, jeg bærer på en nærmest dengset utålmodighed, en længsel mod nogle stadigvæk utydelige autoriteter. Det går meget hurtigere end neglene og fungerer som en sindssyg fabrik.”

Jeg tror det er en spiral af blottelse og blufærdighed, jeg skriver med. At der i blottelsen for forventninger – i forsøget på at blive mere modtagelig – opstår et nøgent område, som afføder en blufærdighed. At der i ønsket om modtagelighed kommer en blufærdighed som en overraskelse.

Jeg kan ikke frigøre mig fra ideen om skriften som grundlæggende godartet. Jeg vil gerne vide hvordan jeg skal forvalte mit liv, hvordan jeg skal hjælpe med at forvalte alt det liv, der omgiver mig, som ikke er mit og som er underlagt samfundene. Jeg bilder mig ind at jeg faktisk kan lære det, af en skriftlig form. Det er en økonomi for mig. Jeg vil forsørge. Jeg vil også gerne holde fest. Jeg vil gerne forlade lejligheden. Men i mit ønske om fest, hurtighed og rytme, ved jeg, at der er en utålmodighed, der ikke er nødvendig. Det er den mod de stadigvæk utydelige autoriteter. Det var fordi jeg ville have nogle autoriteter til min forvaltning. Der er noget industrielt ved det, ved min autoritetstro. Heraf den sindssyge fabrik.

Og så finder jeg alligevel en charme ved den sindssyge fabrik. En besættelse af litteraturen som brugsvejledning.  Noget nogen kan komme og bruge, som manual. En litteratur til at håndtere noget med. Først for nylig har jeg forstået noget om min egen tonalitet. Den er tysk i det tror jeg, bange skramlende, men forhåbentlig mest Kafka, i sin dagbog:

”I dag tør jeg ikke en gang gøre mig selv bebrejdelser”.

Jeg vil næsten altid have at skammen skal være utopisk. Jeg vil næsten altid have at skammen skal sprænge os ud af neurosen. Uden at vi af den grund med sikkerhed er henvist til psykosen. Det håber jeg er lidt fransk også, for nu at blive ved nationalstaterne. At jeg kan levere et skamfuldt omkvæd som et tidsrum, hvor nogen kan bo.

En god instrumentalisering må være den, hvor instrumentet får lov at beholde sin egen form imens det virker.

Omkvædet fremstiller tid siger Deleuze & Guattari, eller de siger:

”Vi har sagt tilstrækkeligt mange dårlige ting om territoriet til at vi nu kan vurdere alle de skabninger der tenderer mod det, befinder sig i det eller kommer ud af det, vil komme ud af det. Vi er gået fra kaos’ kræfter til jordens kræfter. Fra miljøer til territoriet. Fra funktionelle rytmer til rytmens ekspressivblivelse.”

Så de ville nok sige at jeg skulle blive bedre til at omfavne den sindssyge fabrik eller bare gøre noget gymnastik med den, ligesom Francoise Sagan:

”Som alle mennesker, der har let ved at lyve, var jeg meget følsom overfor stemninger, og jeg gik altid helt op i den rolle, jeg selv spillede.”

Men jeg kan også rigtig godt lide amerikanere. Jeg lærte amerikansk da jeg var barn, det kunne jeg godt lide, at tale som amerikanere gjorde. Mine forældre var udstationerede i Asien i nogle år, så det var jeg også. Jeg vil ikke glemme følelsen af at være ren i forbindelse med at tale et godt amerikansk, og følelsen af at være hurtig. Senere forbandt den følelse sig meget med at være køn, nydelig. Med at få adgang til nye rum på grund af nydelig. Jeg tænker på det smukke som nyttigt, og er derfor meget bange for det. Jeg er aldrig i tvivl om at jeg er det, smuk. Jeg ville aldrig turde være andet, tror jeg. Det er også en del af en blottelse, der vil være modtagelig. Eller også er det ikke. Selvfølgelig kan jeg klare mig uden dig, men jeg ville foretrække at lade være.

De vedlagte tekster er næsten en digtsamling. Men hen i mod slutningen går det galt for teksterne, de hærder sig og bliver til prosa (afsnit 4, ”tibidabo”). Borgeren, der indgår i parforhold og rejser og endda har en slags kærlighedsepifani på et bjerg.

Så indser stemmen, at min digtning altid vil være bange, altid forventer det dårlige.

Individualiteten: en smerte, der ikke kan omsættes til noget andet, men cirkulerer i samfundet som valuta .

Så i sidste afsnit er det virkelig vinter, alt det som hele samlingen har været så bange for. En vinters hvide hukommelsestab. Så mister stemmen virkelig hukommelsen og bliver ny, eller snydt. Da jeg havde skrevet de sidste tekster – i vinters – var der et begrebsapparat der var udtømt. Det havde at gøre med et samspil mellem økonomi og årstider, en overbevisning jeg stadig har om at finanskapitalismerne har opfundet en årstid som ligner vinteren, men som er værre. ­ (En blindtarm?)

I samlingen er der også masse sommer der er en trussel, en sommer som en voldelig kontinuitet, og efteråret som en fylde, en hældning i sproget mellem vinter og sommer, sjofelt og melankolsk ligesom Sylvia Plath og Barcelona. Så jeg tror det er slut med årstiderne for mig. Er begyndt at skrive drama nu, for at finde en gestik, der kan befri mig fra datoer og især måneder, eller ikke-befri mig i en anden forstand.

Tak fordi I gad at læse mine tekster. Venlig hilsen Lea

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s