I går aftes var det søndag og jeg gik rundt på min vanlige kirkegård bag den gule mur, opdagede at luften var tørt kølig som en kommende september.
Jeg syntes det var OK, for inden det blev det vejr sendte jeg en digtsamling til et forlag der findes i Danmark, nu ligger den der og gærer i sin dumme uvished.
Men der er en god chance for at jeg bliver ansat som handicaphjælper i den kommende uge, så skal jeg aldrig se Flemming fra jobcenteret igen, i sig selv vil det være en lykke. Og i øvrigt vil jeg snart skrive en roman og den vil blive ligesom denne sang:
og disse linjer:
Jeg løb frivilligt op ad trappen til en stor sorg.
Jeg så verden i gyldne partikler fra
Engang jeg var budstik.
Trøst mig dog ikke på den måde: ja ja i mine
øjne er du stadig en hyld, ikke fyldt 30 du er
modnet og vi læste din regns kapitler.
