regnbuen foran slottet

Jeg har været henne i svømmehallen og der tænker jeg altid på Tilda Swinton, hendes skrællede kaninansigt, det er som om det ansigt er inspireret af omklædningsrummets bryster og lår. Alle de badedragtsmønstre på vores hud nu i august. Sådan er hverdagsaugust.

Så svømmer jeg skræmt i vandet og håber der kommer nogle muskler til mit humør imens det regner og skinner udenfor. Og  når jeg ligger og kigger op i saunaens stjerner (de små lys på bjælkerne, en træhimmel) er det altid ved siden af thailandske kvinder og jeg ved ikke hvorfor.

Jeg er bange for at jeg ude på gaden vil blive slået af nogle kvinder ligesom Tilda Swinton gør i We need to talk about Kevin. Det virker som en standard risiko, at føde en søn der vokser til 16 og myrder alle på sit gymnasium med bue og pil.  Det virker som en standard risiko at jeg kunne have født ham og have glemt det. At nogle andre mødre eller bedstemødre ville komme og slå mig med flad hånd i ansigtet lige efter jeg havde fået et snoldet arbejde på det snoldede rejsebureau, eller var kommet ud fra svømmehallen stadig med thaikvinde-fornemmelsen, stadig med den skrækken for at have gjort noget forkert i svømmehals-forløbet, fucket op i rækkefølgen, låst mine sko inde i saunaen. Hun ligner det flystyrt, jeg tror, jeg bliver straffet med, hvis jeg praktiserer forkerte rækkefølger.

Jeg tænker på om jeg vil ligge og måske være død i en hule sammen med en ung kok fra min villa, ligesom Tilda Swinton i slutningen af Io sono l’amore. Det ville ikke undre mig hvis snart jeg blev gift og rig i Italien og forelskede mig i en meget ung kok, der arbejdede på mit slot. Og jeg håber bare, jeg snart skal kysse den russiske piges hånd som Tilda Swinton gør det i Orlando. Der har hun en prinsedragt til sit slæbende kaninhylster, det er vidunderligt. Jeg vil godt kysse sådan en russisk pigehånd imens mine øjenlåg skinner.

Det var elendigt med den teenager i We need to talk about Kevin, problemet med ham var at han ikke var psykotisk nok, han længtes stadig efter stabile værdier, god og ond, han valgte ond, låste alle high school-dørene med boltlåse til cykler, af en ukendt grund forekommer den slags låse mig særligt onde. Det var mig der insisterede på at vi skulle se filmen, fire unge personer i en almindelig seng en almindelig søndag, jeg tænkte at den ville være vedkommende, men det ved jeg stadig ikke om den var, lå bare vågen det meste af natten og var bange for cykellåse og for at vække Nina der sov ved siden af mig og var min ven.

(og hvor ser ansigtet almindeligt ud her med regnbuen foran slottet)

tilda-russia-07-2013

(og her er hun med den russiske pige, i sin prinsedragt)

orlando1

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s