tirsdag

Der er også et skuespil. Som jeg har skrevet. Det var fordi, jeg havde skrevet mange alvorlige digte om nervernes adresse. Hvor er den mon.  Så løb jeg tør for alvor, eller alvoren tørrede ind i kækhedens personligheder

*

Første akt, scene 3

Det er mørkt og stille. Lægen, fotografen og Morten fortsætter hen ad frostgaden i et hurtigt trav.

fotografen:
Jeg kunne tænke mig et besøg på min fødselsdag.
Jeg er nu blevet så gammel, at jeg skal beskyttes mod alderen, f.eks. via jeres besøg.
Kom her min lille slimansamling, sæt dig belejligt.
Alderen kan blive noget lille og størknet, man kan bruge som broche.

Morten:
Måske er det ligefrem begravelsernes alvor, vi skal låne fra og trække ind i livene.

fotografen:
Der vil blive serveret æg kød mel- og mælkeprodukter. Samt appelsiner. Det er de produkter der skal sørge for, at vi kan bruge lang tid sammen i den samme stue.

lægen:
Jeg væmmes ved min kærlighed til livet.

Morten:
Følsomhederne er for følsomme til, at de kan beskytte sig selv.
Her kommer jeg ind i billedet.

lægen:
Min hjerne rummer døde steder, der vil være med, når jeg vil forberede noget til de levende. Når jeg siger døde steder mener jeg argumenter, der foregiver at fundere sig i det uforklarlige, men i virkeligheden koketterer. Døden driller og driller også sig selv og den siger –

fotografen:
Dagen er en søvntilstand, jeg nogle gange står op af

lægen:
– fordi jeg er rig, kan jeg opleve sociale konflikter som eksistentielle. F.eks. spørgsmålet om min hjernes døde steder.

Morten:
Boligerne forstår sig selv som boliger. Bevægelserne spiser sig selv.

Nu møder de tre personer en fjerde. Hun stopper op uden at introducere sig selv. Hun ligner én, der er fortrolig med samtaleemnerne.

hende:
Så hold hus med dine satans dage.

lægen:
Jeg elsker dig.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s