Jeg har været i sommerhus med min mor, vi spiste torsk som hun havde stegt i en pande ovenpå kartofler og løg og tomater. Og næste dag tog hun sit kajaktøj på, og så sejlede hun og hendes kæreste i hver deres kajak ude på havet. Huset hedder Piterak efter en grønlandsk storm, det var min mormor der bestemte navnet, hun er død nu, men da hun levede, redte hun sit hår med en lille kam hver gang, hun kom ind i et hus. Det kunne jeg rigtig godt lide. Jeg lå på strandstenene og tænkte, jeg gider ikke være sådan en kæmpe wanker som jeg nogle gange er. Det er for kedeligt, her på en underlig planet. Heldigt at jeg er en pose muskler ligesom alle.
Lea Marie Løppenthins hjemmeside 
jeg kan godt lide tankerne på strandstenene, det var bare det jeg ville sige 🙂 kh
tak Jakob ! Anbefaler Gertrude Stein: Ida. A novel, som en bog på engelsk der er vildt god
en pose muskler!! fedt! men hvad med knoglerne og organerne og hjernen ikke mindst? en fedtet elektrisk klump. der er mange fine ting på din blog, glæder mig til at læse din bog
hej Martin . det er rigtigt at en pose muskler er en grov generalisering. Men lige i øjeblikket på stranden var det sandt. Og tak for det du skriver. Jeg håber du vil kunne lide min bog. Håber du har det godt i Nepal hvis du stadig er der.