køerne

I dag løb jeg en tur langs markerne for at slippe fri af min egen stemme.

Alt det jeg siger til eleverne om skrift, kapitalisme, ironi og forsigtighed.

Alt det jeg siger om tegnsætning, retstavning og grammatik.

Jeg præsenterer alle mulige intelligente kritikpunkter, som det ikke er sikkert at min egen skrift kan leve op til.

Sådan er det at give gode råd, at være konsulent.

Jeg arbejder og taler og arbejder og taler.

I marken stillede køerne sig på række lige bag den elektriske tråd, de kiggede mig ind i øjnene, skubbede til hinanden for at få en god plads. Hvorfor bliver de stående her, tænkte jeg, men hvorfor blev jeg stående der. Jeg vil ikke bildes ind, at køerne troede, at jeg kom med mad, at det var det, de ventede på. De ville se på mig. Det var en gensidig turisme.

Nej det var ikke en gensidig turisme, for det er jo dem, der bor her.  Det er dem, der er landbruget. Men øjnene, deres og mine. Det var et møde uden udvikling, jeg vidste ingenting om deres skind, om de gule skilte i deres ører.

Det er svært at sove når kroppen har talt hele dagen, jeg kunne tænke mig en flaske whisky.

Drømte at Emeli var fuld og kastede op, det var vodka, det var en længsel efter at gå til fest, jeg havde.

Sådan forstod jeg drømmen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s