Første akt: “rævemærker og koloni”, scene 4

Diplomaten er alene i gaderne
hun tænker på Ida
diplomaten drikker af sin plasticflaske
Vitamin Well Reload
en ond sundhed
hun er bange for, at hendes træk skal flyde ud
at hun skal blive lang og udflydende
ligesom Ida bliver i sin søvn
diplomaten tror ikke, at hun selv kan overleve at blive så lang og udflydende.

diplomaten:

Jeg er rædselsslagen
jeg må sætte tid af til at være rædselsslagen
det er på grund af Ida
Ida interesserer sig for mig
jeg går omkring og klaprer med mine slidte ben
så de kan være rolige i hendes selskab
jeg må opretholde hendes forestilling om, at jeg er rolig
jeg tør ikke se på hende, når hun sover
hvad hvis hun vågner og ser min natlige bleghed som jeg skjuler
hvad hvis hun muterer i søvnen og bliver en flodånd
her til eftermiddag er jeg sikker på, at alle meget snart vil opdage, hvor uduelig jeg er
hvor utilregnelig jeg er, mest af alt fordi jeg er så god til at skjule det
min undergang vil være præget af total diskretion
mine omgivelser vil blive frustrerede
hvorfor bad jeg dem ikke om den hjælp
mine omgivelser har forberedt hjælp, også til folk som mig
men folk som mig, vi bryder os ikke om hjælp
mine omgivelser vil blive vrede
de vil blive vrede på mig, i særdeleshed.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s