tank

Mit bord står ved vinduet i solen, jeg sidder ved det og føler mig som en træt lille plante.

Om aftenerne går jeg i bad lige inden jeg skal sove, så jeg bedre kan falde i søvn, så sover jeg med vådt hår, og hele næste formiddag buer pandehåret opad.

Det fungerer som en hilsen uafhængigt af mit humør.

I dag er jeg f.eks. forkølet og tvær.

Jeg sendte en højskoleelev i supermarkedet for at købe rugbrød og æbler til mig, så var det som om, jeg var 80 år, da han kom op på mit værelse med varerne, og jeg rakte ham nogle krøllede penge. Han havde købt juice på eget initiativ, for at jeg skal blive hurtigere rask.  Så skulle han til kajak.

Er begyndt at låse værelsesdøren om natten efter sidste weekend, hvor jeg var i BioCity Herning og se Kvinden i Buret.

Hans Otto og Clement og jeg sad på række og holdt os for øjnene imens kvinden rev sin tand ud med en tang. Hun blev holdt fanget i en tryktank i 5 år og fik i løbet af den tid altså tandpine.

Jeg tror at filmen ville have mig til at forstå, at personer fra underklassen har svært ved at gebærde sig i samfundet på grund af deres hårde opvækster, og det nogle gange resulterer i at de simpelthen bliver psykopater. Så spærrer de f.eks. en uskyldig og sympatisk kvindelig politiker inde i en tryktank i 5 år. Det er jo ikke som sådan underklassens egen skyld at den slags sker, de muterer bare nogle gange på uhyggelige måder. Filmen ville minde mig om, at det er et held at vi har sympatiske kvindelige politikere og stædige detektiver her til lands. At det er et held at vi har enfoldige, godhjertede indvandrere, der kan være detektivernes assistenter, nogen, der kan banke psykopaterne med køller.

Jeg ved ikke om jeg skulle have tænkt noget andet, da vi sad forsamlet i den store Herning-sal, måske tænkte resten af salen noget andet. Måske tænkte de: Vi må undgå at blive spærret inde i tryktanke. Det er jo det jeg selv tænker, det meste af tiden, og låser min fjollede højskoledør.

Jussi Adler-Olsen må have siddet ved et bord et sted og skrevet på sin roman, som filmen er baseret på. Jussi Adler-Olsen må indimellem have rejst sig op efter en kop kaffe, så er det måske i sådan et øjeblik, han lige har tænkt: Så, nu skal der snart være en scene mere om den spændende tryktank.

Jeg har lyst til at spærre Jussi Adler-Olsen inde et sted.

Men jeg er en træt plante ved solbordet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s