fireogtyvende oktober

Der var en periode i min barndom, hvor jeg var diplomatbarn.

Min far blev udstationeret på ambassaden i Bangladesh, i Dhaka. Min mor, min lillebror, min storebror og mig, vi flyttede med. Vi pakkede huset ned, jeg husker det som om alle vores ting stod ude i baghaven, på græsplænen. Jeg ved ikke om de gjorde det.  Jeg tegnede en hytte på pæle, men min storebror sagde, at det ikke var sådan, det var, at i Bangladesh var man ikke smart nok eller ikke rig nok til at bygge hytter på pæle.

Min storebror var 15, han havde boet hos os ét år, hans mor er amerikaner og havde sendt ham til Danmark for at komme på ret køl, eller noget andet, jeg vidste ikke hvorfor han var kommet. Han var kommet, han havde en lille krølle i nakken, han var eksotisk.

Han sagde at jeg skulle se Riget, når jeg fyldte ni år skulle jeg i hvert fald se Riget, jeg turde ikke, han ville binde mig til en stol om natten foran fjernsynet, sagde han.

Næsten hvert år var der oversvømmelse, i Bangladesh, men i 1998 var det særligt slemt. Vandet var brunligt og i knæhøjde i nogle områder af byen. Min skole producerede en t-shirt med et tegneseriemotiv, mænd og kvinder og børn, der vinkede og smilede fra både. På t-shirten stod: I survived the flooding of Bangladesh 1998.

Det var ligesom de t-shirts, der fortalte, at man havde deltaget i årets pigefodboldturnering.

Jeg gik med t-shirten og vidste, at oversvømmelsen ikke var henvendt til mig, og heller ikke min fattige storebror, der var vokset op med sin unge amerikanske mor og nu havde værelse ved siden af mig, i huset med stengulvet, hvor vi boede.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s