jeg er ved at redigere min bog, og mine følelser omkring den proces står ude på pigetoilettet på Andy’s Bar
det er ikke mig der har skrevet det, men har altid nikket når jeg har siddet og læst det
HADER BARE NÅR MAN SIGER NOGET SÅ ER DET ALTID FORKERT
ellers sker der ikke noget her. Jeg hentede mit vasketøj på loftet i går med Mao-sko på og gled på trappen, lå så på trappen et øjeblik og tænkte på om jeg nu var blevet trappe-formet. Men jeg var ikke blevet trappeformet.
Jeg har været i Odsherredet i weekenden hvor der var høns og det blæste.
Jeg har set mange film og hver gang jeg ser en film tænker jeg på at jeg bør rejse væk fra alt jeg kender.
Tror at jeg er ved at få visdomstænder.
Her er en seddel hvor jeg prøvede at tage nogle noter sammen med min redaktør om min bog og om hvordan jeg ønsker min bog skal være. Sedlen er spejlvendt fordi jeg har fotograferet den i Photo Booth.
Så bare tænk på det som en forlængelse af det på Andy’s