noter fra i dag

Landskabet er et grimt landskab, og med det mener jeg elendigt og modtageligt.

Solen og sneen kan brede sig over det uden at forskønne.

Det er sådan set en imponerende bedrift, fra landskabets side.

Har klippet mit eget pandehår, og mit ansigts nye sjove udseende gør mit humør nyere og sjovere.

Det er dumt at rapportere om sine følelser, hvis de ikke har aflejret sig tydeligt nok i det man allerede har sagt til sin ven eller elev, er der ikke noget at gøre ved det.

Det er i det hele taget dumt at rapportere.

Vi var til foredrag om urban agriculture, og foredragsholderen viste slides fra forskellige bygninger og talte om at når det gjaldt et bæredygtigt samfund, er der ikke nogle rigtige svar, men forskellige muligheder.

Men at det var vigtigt at tænke på befolkningstallet på Jorden i 2100.

At disse høns på dette slide ikke havde det nær så godt som en idealist som ham kunne ønske sig, men at det i realiteternes verden var en ideel situation for disse høns at leve som vist på dette slide.

I løbet af foredraget var jeg sikker på at ingenting eksisterede.

Det er ligesom i radioen, hvor det alt for ofte et uformelt sprog der tales, det vil sige et formløst sprog. Problemet ved det er, at lytteren er berøvet nærværet fra de kroppe, som foreløbig er den eneste samlende instans for det sprog, der bliver talt.

Der er ikke noget mere ensomt end formløst sprog uden de kroppe, der har leveret det.

Jeg tror nu at det er den eneste måde at være ensom på.

Men der er også den mulighed at være ensom, fordi andre siger til én: Sådan her gør du altid.

Eller: Sådan her gør jeg altid, når du taler.

Hvis man bliver forbigået af én man elsker rigtigt, bliver man ikke ensom, men sindssyg.

For man kan ikke forstå hvordan ligegyldighed kan lade sig gøre, når det gælder dem man elsker rigtigt.

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s