nu er jeg sygemeldt fra den højskole, hvor jeg arbejder
så er jeg i stedet i København hvor jeg græder, går i svømmehallen og læser meget lidt i bøger
den eneste jeg kan lide er Peter Waterhouse.
Jeg er sammen med mange forskellige venner og familie og fortæller om hvordan jeg har det
(kan ikke huske om jeg har fortalt nogen om ørerne, den underlige følelse af at ørerne sidder på hver side af hovedet
og at armene vokser ud foran én og at man på den måde skal forstå at det er ens egne arme og ører)
de fleste lyde er meget høje . Og sekunderne er meget smalle rør, man skal krybe igennem og jeg er sikker på der sidder glasskår i rørenes vægge ligesom de glasskår der ligesom voksede ovenpå visse mure i Hanoi: En meget intermissistisk form for bevogtning. Man havde ikke haft tid til at støbe pigge.
