Selma Lagerlöf skriver:

“Jeg føler mig uden indhold. Så jeg skriver for at fylde min tomme sjæl og er så rig en tid. Men straks efter føles tomheden på ny. Jeg er bange for, at alle skal se det og så ikke mere vil have noget med mig at gøre.”

Men jeg er ikke længere bange for at dem jeg kender ikke vil have noget med mig at gøre. Men jeg er bange for at det skal holde op med at hjælpe. Jeg er bange for at jeg skal holde op med at kunne mærke dette noget med mig at gøre.

Men citatet fandt jeg i min gamle notesbog, hvor der også står en anden linje, jeg tror fra Andreas:

“Vi klarer os aldrig gennem det her, men vi klarer os hos det.”

Og hvor er det dejligt skrevet.

Og jeg fandt også et citat fra, tror jeg, mig selv:

“Skammen er tænkningens måde at gøre sin egen nysgerrighed genkendelig”.

Men nu er det snarere sådan , at jeg skammer mig selv til uigenkendelighed. Jeg genkender ingenting, hverken i mig selv eller alt andet. Bortset fra denne skam, denne faste overbevisning om, at jeg gør et eller andet forkert, hele tiden. Jeg ved ikke hvad det er.

googlede “skam” og fandt denne overskrift:

“Egypten: Vi er skam på vej mod at blive et demokrati”

jep jep.

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s