har gået i parken og suget nektar af døvnælderne, der vokser langs åen
vil mere end nogensinde: gerne leve og gerne beholde forstanden
alle foregiver at være mere sindssyge end de er, og mindre sindssyge end de er
det er to sider af samme ønske om dispensation
men man vil altid gerne opnå dispensation
ethvert liv er en særrettighed, et totalt usandsynligt ophold
og det ved man og man skal hver dag have nye beviser for, at man har ret til den ret
hver dag vil man have en bedre forsikring om at det ikke er blevet væk
at det ikke er blevet byttet til noget mindre standhaftigt end liv
jeg har i mange år ment, at den slags beviser behøver jeg ikke, men jeg løj
Melodi Gran Prix-vinderen synger: Rise like a phoenix from the ashes
det var en kedelig sang
(så hellere det klip, hvor Conchita lægger makeup på DR-reporteren
og fortæller om at slappe af i joggingbukser)
Der er ingen, der er en fønix.
Vi rejser os ikke af asken, vi rejser os fra at have ligget ned i senge, fra at have siddet i kontorstole
eller vi rejser os fra at have rejst os
vi rejser os ikke fra asken
døden er en ubrugelig metafor