har gået i parken og suget nektar af døvnælderne, der vokser langs åen
vil mere end nogensinde: gerne leve og gerne beholde forstanden

alle foregiver at være mere sindssyge end de er, og mindre sindssyge end de er

det er to sider af samme ønske om dispensation
men man vil altid gerne opnå dispensation

ethvert liv er en særrettighed, et totalt usandsynligt ophold

og det ved man og man skal hver dag have nye beviser for, at man har ret til den ret

hver dag vil man have en bedre forsikring om at det ikke er blevet væk
at det ikke er blevet byttet til noget mindre standhaftigt end liv

jeg har i mange år ment, at den slags beviser behøver jeg ikke, men jeg løj

Melodi Gran Prix-vinderen synger: Rise like a phoenix from the ashes

det var en kedelig sang

(så hellere det klip, hvor Conchita lægger makeup på DR-reporteren
og fortæller om at slappe af i joggingbukser)

Der er ingen, der er en fønix.

Vi rejser os ikke af asken, vi rejser os fra at have ligget ned i senge, fra at have siddet i kontorstole
eller vi rejser os fra at have rejst os

vi rejser os ikke fra asken

døden er en ubrugelig metafor