I anledning af en bogudgivelse har jeg givet mig mit eget mellemnavn tilbage, Marie, men jeg er ikke god til at huske at udtale det, eller skrive det.
Det er min farmors mellemnavn i mellem L og L.
I min mormors fotoalbum er der et fotografi af en gruppe træer med et meget lille skvæt orange og billedteksten: et egern.
Sådan et egern er dét Marie.
Der er et Marie udenpå min bog, og i min bog, en sort lille bold, jeg slet ikke kan komme videre end, den holder mig i sin lille snor. Det er ikke min farmors, eller mormors, eller min forlæggers, eller Guds skyld, det er min egen.
Lige der med mellemnavnet kom en mærkelig fremmed nostalgi.
Æv ! Alt for utryg en gentagelse.
*
En trykfejl på side 33:
For kort tid siden jeg sad på værtshuset med den opsparede røg
lidt som Yoda, eller en folkevise
*
Her cykler jeg nu rundt som en campingplads for trætte grænser, alt for stramme sekunder, som andre har kasseret.
Der var en gang hvor jeg kunne sige: Det glædelige ved mine fejltagelser er at de lægger sig i lag, som træets ringe
men det har de selvfølgelig aldrig gjort
sådan er fejltagelser ikke.
Jeg er ikke summen af mine fejltagelser, men heller ikke ret meget andet
nu går dette ikke ret meget andet ud i flotte solregn og hen på udstilling, så kan vi drikke nogle drinks og fejre en udstilling.
PS
I dag har jeg signeret bøger i Politikens boghal.
PPS
Her er en ørkensang.
