Her er et notat om min bog, jeg skrev i maj måned, da jeg en uge boede hjemme i min mors hus og læste Cecil Bødkers bog Salthandlerskens hus, fordi jeg var så bange. Og jeg er stadig bange, men jeg synes det er et udmærket notat. Det er skrevet i anden person, en selvhenvendelse, som i Salthandlerskens hus. Cecil Bødker måtte måske gøre det sådan for at kunne skrive om sig selv i Etiopien, jeg er ikke i Etiopien, men i en anden fattig fjernhed, hvor jeg er den priviligerede tilskuer, men uden så meget som et levende råd:

Du kan ikke tåle at det bliver forår. Du kan ikke tåle at det bliver sommer. Du kan ikke tåle efterår, ikke vinter. Hvilken årstid er det så du venter på. Ja hvilken årstid er det så du venter på. På billeder ser du normal ud. Du ligner ikke en ødelægger. Men er det dét, at du tror der er en ødelægger i dig som du skal passe på ikke at kommunikere ? Administrationen af de alle de dage, du ikke kender. Du kan ikke sige, hvad du har lyst til, hvilke mennesker, du holder af. Du kan ikke sige det. Månederne bliver ved at stå der og stråle foran dig , i ansigtet, du har skrevet en bog og det er langt fra dit indre , du har krænget ud, det er dit ydre, du har kastet af dig, den spinkle struktur, du tilbød dig selv ved at registrere hvad du foretog dig, nu registrerer du ikke længere hvad du foretager dig, ikke med dén form i hvert fald, den har sprængt sig selv i stykker og du er ladt tilbage uden omrids, du har ikke det omrids, som menneskelig kommunikation synes at betjene sig af. Der er én inde i dig, der er død, som du ikke vidste boede der, hun var en forsinkelse, en abstraktionsevne, for det er netop det du fuldstændigt har afmonteret i dig selv, abstraktionsevnen, evnen til at tænke uden frygt at der findes andre rum end det du sidder i, en gade du skal cykle hen ad langs alle de andre cykler, dem der er på vej hjem fra deres arbejdspladser eller deres børns børnehaver, dem forventer du ikke at få længere, hvem skulle du få dem med? Du kender jo ingen mennesker. Hvor vil du være henne, du ved det ikke. Den grønne sweater du har fået af din veninde for hun fandt den og mente, den passede til dig, og det er rigtigt, det har hun jo ret i, man kan se en sweater og tænke om et menneske: Den passer til hende. Det er en mulighed. Men det gør du ikke, du tænker ikke noget, du cykler i gaderne som en kat på flugt, en pludselig hektisk bevægelse, NU hen til en anden lejlighed end den du var i før, NU videre, altid videre, altid inde i transporten, den må man kaste sig ind i for at komme væk fra det faktum, at alting eksisterer på en gang, at der er så mange mennesker du kender nu som sover eller er vågne, de myldrer rundt ikke nødvendigvis mindre retningsløse end du. Du bliver ved at tænke at dit liv vender sig mod dig i de her måneder som en rasende maske, den din mor har hængende på væggen, fra Nepal, dit liv er vredt over at du har været så lidt opmærksom på det, at du har været alt for opmærksom på det, i en opretholdelsesdrift som har været så intens at den nu er opbrugt, nu er den væk, du har aldrig orienteret dig særligt godt men åbenbart har du anstrengt dig så meget for den smule orientering der har været, at det nu er slut, nu ved du ingenting om fortid, eller fremtid, du ved at du sidder her og er imponeret over det kønne lette udseende og dets konflikt med den stumme rædsel, der hele tiden skubber inde fra. Du ved ikke om orienteringen altid har været så dårlig, at det bare er trygheden ved ikke-orienteringen som pludselig er væk, at du reelt er bange for (masken, den ser så vred ud) at det ikke går, at man ikke kan leve sådan som du har gjort, at du har opbrugt en tålmodighed i verden og at du nu skal bøde for det, ikke klare det mere.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s