27. februar 2015

Yo igen. er meget glad for at mange kunne lide kapitel 1 i dokumentaren, både mine venner og familie og min families venner og kritikere som Mikkel Frantzen, Elisabeth Friis, Tue Andersen Nexø og Linea Maja Ernst, som er nogle af de kritikere jeg er mest fan af i Danmark.

Men det gør mig meget trist at skulle tale litteratur/ikke litteratur debat, som Tue Andersen Nexø foreslog på facebook.

https://www.facebook.com/profile.php?id=100000822712379&fref=nf&pnref=story

Dette er en dokumentar, en genre kendt fra FILM, hvor man jo heller ikke siger, sikke en fin dokumentar, men er det en film?

Den kommer ikke til at foregå på min blog, jeg vil gerne lave en bog med billeder i, en genskrivning af Susan Sontags gode bog Trip to Hanoi fra 1968.

Det er dokumentarisk litteratur. Det ønsker ikke at tale mere ærligt end anden litteratur, men det henviser til faktisk begivenheder og personer med deres rigtige navne. Det bliver sin egen fiktion og sit eget kunstværk, håber jeg, jeg ved det jo ikke, jeg ved jo ikke om jeg kan finde ud af at skrive den her bog, det ved man jo aldrig om en bog.

Men det er min plan.

Den eneste grund til at jeg lagde kapitel 1 på nettet var at jeg generelt er meget overstadig for tiden, køber mange varer og siger mange ting og bliver meget forelsket. Som beskrevet i teksten. Det ser jeg ikke som en varig tilstand, eller nødvendigvis særligt ønskværdig. Man kan sige at det er et charmerende træk ved depressive mennesker at de bliver meget euforiske over ikke længere at være depressive;; jeg har det superfestligt over at jeg ikke p.t. får tanker om at kaste mig ud ad vinduer, på den måde er jeg nem at stille tilfreds.

kærlig hilsen og tusind tak , allermest til min far som har udvist uendelig tålmodighed i dette forløb og som har inviteret mig til Vietnam cirka en gang om måneden de sidste 13 år.

Og som i øvrigt har skrevet en sygt god dokumentar i Berlingske Tidende. Den kan man læse her:

http://www.b.dk/nationalt/jeg-er-flygtet-ind-paa-lufthavns-toilettet.-taarerne-kommer-vaeltende

der findes virkelig mange vidunderlige mennesker jeg kender, og som jeg ikke kender.

det gør mig meget lykkelig.

nu skal jeg pakke taske

kærlig hilsen igen

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s