rap

Jeg er begyndt at skrive min notesbog fra Hanoi ind på computeren, ikke min egen, den er død af fugten eller rettere: Den er blevet en zombie der lyser grønt. Humac-butikken fortæller at det vil koste 5.500 kroner at få den repareret. Så nu skal jeg købe en ny computer. Indtil videre har jeg lånt Idas ekstra, en Mac, Toke har adopteret og repareret.

I min notesbog fandt jeg en rapsang, jeg skrev ved Hoan Kiem søen i Hanois gamle bydel, der også er turistkvarter.

Den tænkte jeg, jeg godt kunne publicere med det samme, ikke mindst efter at jeg i weekenden har været på litteraturfestival på Vestjyllands Højskole, hvor vi brugte en del tid på at diskutere, hvordan man kan protestere mod samfundskræfterne uden at ende som superliberalist.

*

4.marts, café ved Hoan Kiem-søen

I skal være velkomne til at se ud gennem mine øjne

jeg står lige bag dem og griner, griner huden løs, den dyre hvide

forestiller mig pludselig en anden art end mennesket gå på safari

at min hud blev et tæppe eller en frakke man kunne erhverve sig

sjældne fregner

mine spinkle fødder i brede sandaler af mærket Ecko, et hiphopmærke med et næsehorn som logo

I skal være velkomne til at se ud gennem mit telefonkamera

havde jo sagt at min dokumentar ikke ville foregå på nettet

men dette er ikke en dokumentar

det er en rap

jeg rapper lige for at fejre det faktum at jeg gik på forfatterskolen i perioden 2011-2013

tilbad Lars Skinnebach som en præst

vil til enhver tid betragte denne person som: vidunderlig

vil til enhver tid betragte dette forfatterskab som: vidunderligt

vil til enhver tid betragte denne periode som: fucked

jeg stod lige bag mine øjne og øvede mig på fremmedgørelsen

øvede mig i ikke at stole på følelser og især ikke på mine egne følelser

det er en periode jeg vil betegne som fucked

husker at rap er fra hiphop

en genre hvor det autentiske jeg og digtet falder sammen og ind i hinanden

mistilliden kan aldrig vare ved

mistillid er den store dievorte alle hvide mænd omslutter med deres mest desperate læber

mistillid er den store dievorte alle mennesker omslutter med deres mest desperate læber

fordi de prøver at blive til hvide mænd

Platon og Robinson Crusoe og alle de ø-boere, der fejrer deres meget ensomme muligheder

og har fejret deres meget ensomme muligheder så længe

stop nu med det

stop nu med det