hej og god påske
meget mærkelige og bestialske helligdage
Klaus Rifbjerg er død, jeg læste den kroniske uskyld i syvende og blev fan af metaforik
andet ved jeg ikke om Klaus Rifbjerg, men det er sørgeligt når et menneske dør
man kan ikke forestille sig at det kan blive ved, det at menneskene dør
men ved heller ikke hvad der ellers skulle blive ved
jeg har mest været sammen med min far i påsken, der er på besøg i Danmark en uges tid
det har været dejligt og sjovt med både ham og min lillebror og lillesøster og lillebrors kæreste
de er alle sammen rigtig seje
vi har været i Helsingør og i Dyrehaven, alle hjortene var samlet i et hjørne af Eremitagesletten
på vej tilbage til bilen mødte vi Mogens Lykketoft og hans kone
de kendte min far viste det sig og vi talte lidt om foråret og huse, de var meget venlige og søde
bagefter sagde jeg til min lillbror:
det skulle have været ham der var blevet statsminister den gang
ja, sagde Andreas, de brede brune bukser, det havde været godt
så gid det var blevet sådan i stedet for denne horrorkvinde som hænger over det hele på plakater i sit eget døde smil
altså ikke at bukserne alene kunne have klaret statsministerposten
men jeg tror altså det havde været bedre allround
hovedårsagen til at jeg skriver dette påskebrev er bare fordi jeg lige fandt en hel masse teaterstykke på nettet
https://ebooks.adelaide.edu.au/s/stein/gertrude/geography_and_plays/index.html
og så fylder min ven Pernille 30 år i dag, denne vidunderlige person har nu levet så længe, hvis man ikke allerede har læst hendes supernice bog kan man købe den her med sit Dankort straight up