brev i april redigeret

(NB: denne tekst er blevet redigeret. Fordi min tidligere lærer på Forfatterskolen har skrevet til mig og sagt at han blev ked af at læse at jeg var vred på ham uden at jeg havde forklaret hvorfor. Og det er rigtigt: jeg havde skrevet om min vrede på en unfair måde. Nu har jeg forsøgt at præcisere mine følelser,, et vigtigt greb, når man er forfatter.)

(det skal også nævnes at kommentarudvekslingen mellem mig og LB fandt sted inden, jeg redigerede teksten)

nu bryder jeg reglen om søvnhygiene som jeg ellers går meget op i fordi en sund søvn er meget nødvendig for mit ve og vel

sidder og skriver på min computer i sengen kl. 21:45 og hører Brian Jonestown Massacre

godt jeg ikke spiser i sengen også, så havde det været dobbeltbrud på reglen

det er april:

æbletræet er sprunget ud foran vores vindue, enkelte rådne æbler sidder stadig tilbage fra sidste efterår hvor de har siddet hele vinteren som noget flabet, det utidige

min veninde lærte mig for nylig at utidig betyder at være uopdragen, utilpasset, altså at det at ikke have tidsfornemmelse allerede er et brud på en social norm og ikke bare tiden selv

mange mange projekter, arbejdsfelter i mit liv

ikke så mange kærligheder

jo, mange kærligheder, men ikke forelskelser

jeg er mere mådeholden end tidligere

fornuftig med hjertet, lærer at være tålmodige med mine egne præferencer

kan jeg lide at se Downton Abbey? ja det kan jeg
⇒ ser tv på computeren og arbejder ikke
før nu

nu arbejder jeg med det arbejde jeg har, at skrive sætninger

jeg er blevet tildelt et arbejdslegat fra statens kunstfond

mere officielt bliver det ikke, I am a forfatter

jeg er blevet rådet af min psykolog til at få en henvisning til en psykiater

fordi hun oplever at jeg har bipolære træk , formentlig bipolar lidelse type II

Hvad er bipolar lidelse?

det var to dage inden jeg fik mail fra statens kunstfond

sidste uge var en uge hvor samfundet var tæt på med sine kategorier

men jeg er rolig, tålmodig, hver dag husker jeg i hvert fald på disse kvaliteter hos et menneske

så sænker jeg stemmen og ler lidt med mine venner

havde besøg af billedkunstneren der har lavet omslag til min første bog i dag

han taler altid med sænket stemme, så tilpasser min stemme sig også automatisk
det er en lykke, han foldede en ny skjorte til mig af den thailandske pengeseddel
(jeg havde foldet den ud, den skjorteseddel jeg havde)

jeg tænker på: hattedamer, fine damer med fine hatte der kæmper indædte og stålsatte kampe
godt for os hattedamer at vi har Brian Jonestown Massacre og hinanden og vinden

selvom jeg slet ikke har været ude i vinden i dag

jeg er ved at skrive en digtsamling , MARTS ER BEDST

altså et kampskrift
det bliver gratis, det kan jeg godt love med det samme
måske kommer der også musik til, et band

jeg har sunget foran et publikum, Sunny afternoon var det, hvad ellers

jeg er også ved at skrive en dokumentarisk bog, REJSE TIL HANOI

på lørdag kommer der et uddrag i Information, fordi det er 40 år siden at Vietnam-krigen sluttede
altså det vi kalder Vietnam-krigen, den amerikanske

2015 har kun varet fire måneder men jeg tror det har været de bedste fire måneder i mit voksne liv

har fået så mange nye venner/forbilleder

så som min far og Emeli
så som Miranda July og David Foster Wallace
så som min fars kæreste Hien og hendes forældre Hoà og Oanh

har fået konkretiseret nogle anti-forbilleder
(og det er så her jeg har måttet stramme lidt an på min vrede)

kun tidligere forbilleder kan blive anti-forbilleder
f.eks. mine tidligere lærere på Forfatterskolen
som jeg holder af alle 4 i hjertet, men som jeg synes jeg har været igennem nogle voldsomme ting med

et eksempel på en episode: strukturforløb december 2011
jeg havde medbragt nogle dårlige tekster, de handlede om lys og mørke
tekstlæsningen varede i knap to timer
tekstens problemer blev gennemgået på en fair måde
det var ok
men jeg kunne ikke klare det
har aldrig været så god til ikke at være den gode elev der får præmier og ros

jeg græd og græd til jeg var ved at blive dehydreret
ingen af lærerne kommenterede på hvad der skete med mig
på et tidspunkt rejste jeg mig op og forlod lokalet

da jeg kom tilbage og satte mig ned fortsatte samtalen, hvor den slap

næste dag skulle vi evaluere strukturforløbet
jeg sagde at jeg syntes det havde været en smule hårdt

lærerne nikkede, det kunne de godt se. så var timen slut, klokken var 16

den ene lærer spurgte den anden, gæstelæreren, om de skulle følges ad til Gyldendals jule-reception
så gik de bort i deres vinterfrakker

den slags synes jeg i tilbageblik ikke er OK
i tilbageblik synes jeg at det allerværste er:
at jeg den gang ikke følte at jeg havde ret til at protestere

men nu hører jeg lige lidt mere Brian Jonestown Massacre
april april hvilken vidunderlighed

5 thoughts on “brev i april redigeret

  1. Hej Lea – glad for at læse din blogskrift og for nyheder om legat og works in progres. Men det er ikke i orden med de indforstået indignerede/hadefulde/bitre linjer om Pablo L og Lars S (og Forfatterskolen), hvad skal vi, der ikke aner, hvad du taler om, og de, der måske ved, hvad du taler om, men jo ikke kan svare, stille op med dem? Enten skal du slette dem, linjerne, eller også må du forklare dig og gøre det umiddelbart. kærlig hilsen Lars

    1. Hej Lars – som jeg siger i linjerne vil jeg gerne tale meget mere om det her med forfatterskolen. jeg synes ikke rigtigt at du skal bestemme hvad jeg skriver og ikke skriver på min blog. Men jeg kan fortælle at der bl.a. kommer et interview i Atlas hvor jeg og mange andre taler om forfattere i danmark og altså også forfatterskolen. jeg er helt med på at det er infantilt at begynde at snakke om noget på en indforstået måde som jeg har gjort. men jeg synes også du må læse teksten det sted den er skrevet fra: som et brev om hvad jeg går og laver og altså også hvad jeg går og er vred over. jeg vil godt sende dig en mail snarligst, desuden, om det her specifikke skoleemne. KH Lea

  2. Hej Lea – men det er jo ikke et brev, det er en blogpost, og det er dårlig stil og opførsel, sådan rent fucking ETISK, at tale summrarisk ondt om andre navngivne mennesker i en blogpost uden at levere den mindste kontekst. Det er jo ikke Lars’ og Pablos bøger, du anser for anti-forbilledlige og ødelæggende, men en eller anden opførsel overfor dig/andre. Du antyder i din mail til mig – som til gengæld ER et brev, men hvorfor kan du ikke skrive det, du skriver i det rigtige brev, i lade-som-om-brevet? – at det handler om varetagelsen af deres lærer- og rektorjob på Forfatterskolen (og hvad med de andre lærere, hvorfor er de ikke ødelæggende anti-forbilleder? – det tyder på en personlig og ikke en principiel animositet, men hvad ved jeg?), ligesom du er uenig i én særlig ændring af skolepolitik. Men så SIG DET! Det er ikke godt nok at henvise til et interview i et blad, der ikke er udkommet, når denne tekst står uforstyrret, og uformidlet og blinker på skærmen. Selvfølgelig vil jeg ikke bestemme over, hvad du skriver på din blog, det kan jeg heldigvis heller ikke, men jeg vil gerne protestere imod at publicere løs hadtale mod mennesker, jeg kender og respekterer. KH Lars
    (PS. faktuel rettelse i forhold til din mail – som denne kommnentar også er et svar på, ellers bliver poly-kommuniaktionen for forvirrende – det er flere år siden jeg har siddet i Forfatterskolens bestyrelse; jeg er lige nu formand for FOFU, der vælger enkelte medlemmer til bestyrelsen, men ellers ikke har nogen indflydelse eller noget ansvar)

    1. Kære Lars

      jeg er ked af at jeg har skrevet noget ubegrundet og fornærmende på min blog omkring nogle mennesker, som du kender og respekterer.

      det var barnligt.

      jeg har ikke tænkt mig at slette hvad jeg har skrevet, det ville simpelthen være for kujonagtigt, men jeg skal nok uddybe hvad jeg mener snarest muligt. Det jeg skal gøre er at skrive en kronik til Information. Og det handler sådan set ikke om at være vred på nogle personer

      (hvorfor min tidligere tekst uden tvivl er noget infantil, men som sagt, sådan er en blog også, infantil, seneste blogpost efter dette er et foto af mig selv meget træt og ugidelig)
      (og det er fair nok at indvende at det er noget andet at være vred på andre mennesker, men jeg synes måske at du kan lade de mennesker det går ud over protestere på egne vegne når alt kommer til alt)

      nå men vreden handler ikke først og fremmest om at placere skyld, men om at der findes nogle traditioner på Forfatterskolen omkring hvad der er terapi og hvad der er kunst som ikke holder.

      Jeg tror det er katastrofalt at der er opstået en konsensus om at kalde det “skafotterskolen” osv og ha ha, lidelse gør stærk og bla bla, og godt vi ikke er elever der længere. Det har taget mig to år for alvor at indse at både mig og dem jeg gik sammen med har fundet os i nogle ting vi ikke burde have fundet os i. Og det handler slet ikke om at ønske at gå i børnehave eller blive passet og plejet osv. Det handler om ting som at sidde til tekstlæsning og græde i samfulde to timer uden at en lærer efterfølgende kontakter én for at spørge om der måske er et problem i ens praksis som man havde lyst til at tale om. Jeg tror at denne manglende kontakt skyldes en idé om at gråd skyldes “private” problemer som en lærer ikke har ansvar for. Den slags ideer synes jeg ikke giver mening hvis man sidder i et klasselokale og græder i to timer.

      Det handler også om mange flere ting som jeg bl.a. har talt med Atlas om og som jeg gerne vil tale mere om når jeg har mere tid. Som jeg taler om allerede nu fordi du bliver forarget over at jeg skriver noget fornærmende om nogen, til trods for at du selv skriver om alle og enhver og deres fejltagelser, uden at jeg altid synes det er krystalklart hvad der er problemet med disse personer.

      Og lad være med at citere mails jeg har skrevet til din e-mail indbakke her i kommentarfeltet på min blog. Der var en grund til at jeg sendte dig en mail. Jeg beklager at jeg troede du sad i bestyrelsen.

      KH Lea

      1. Kære Lea
        Tak for svar! Det var det jeg mente og savnede: En forklaring. Og det er vel OK at sætte spørgsmålstegn ved formummet kritik, selvom den ikke lige er rettet mod én selv. Hvis jeg skriver noget om nogen og deres “fejltagelser”, der er uklart, håber jeg da også, at folk anholder det og beder om en forklaring. Jeg ville ikke citere fra din mail, og beklager,, at jeg refererede til dens indhold, men det bliver jo helt umuligt at kommunikere, når man sådan skal doubletalke – når den blanke disning står i den offentlige tekst og den uddybende forklaring i den private. Jeg synes, din kritik af tekstlæsningspraksis er vigtig og væsentlig, og håber stærkt, den vil blive diskuteret åbent og lydhørt på alskens platforme, herunder bestyrelsen, hvor jeg, hvis jeg stadig sad der, som en selvfølge ville have taget den op.
        kh Lars

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s