FEBER, akt II, scene 2

kor:
Ingeborg går gaderne tynde i lang sort nederdel (Sophies)
Ingeborg betragter San Francisco som sin udvidede krop
Ingeborg og San Francisco ældes taktfast, søvnigt
giftige, ivrige, sønderrevne
hun er blevet voksen med denne fremmede by og nu ældes de sammen
byen tager i mod alt, hvad der bliver kastet i den
således også Ingeborg
og alt efter hvilket kvarter, hun befinder sig i, bliver hun lattermild eller melankolsk
ak
the Tenderloin
ak the Mission
the Mission ligner en gylden gangster
the Mission er fuld af sjove penge, cupcakes baristaer og boghandlere
POETRY IS NOT A LUXURY står der i et butiksvindue
hahahaha og nogle gange får nogen skudt deres hoved af et par gader længere mod syd
South of Market
ak
selv skal Ingeborg jo aldrig dø
det er for usandsynligt
en dag, en dag skal hun klare sig uden Sophie og Klara
Juan og Thomas kan man ikke regne med
om Juan og Thomas dør eller forsvinder gør ikke den store forskel
det er Sophie og Klara der er hendes engle
den mørkhårede og den leverpostejsfarve-hårede
hvor er de nu?
mangler de ikke Ingeborg, deres engel? deres bistre veninde
der kommer Sophie

Sophie:
Andy har løjet for mig
Andy har skrevet en e-mail til mig om, at der er en ekskæreste i Connecticut og nu har han måttet rejse da hun skal forsvare sin PhD
han er virkelig meget ked af at han ikke har fået det sagt men han troede egentlig det var slut
men så inviterede hun ham, sendte en konvolut med guldbogstaver
high school sweetheart har kaldt på Andy og jeg er alene
den latterlige Andy har efterladt mig i dette raseris lille svømmebasin

Ingeborg:
Min baby
det lyder uendeligt åndssvagt
jeg vidste der var noget lumpent ved ham, noget slesk

Sophie:
Du synes der er noget lumpent og slesk ved alle

Ingeborg:
Det betyder vel ikke at jeg ikke indimellem har ret
det er bedst for Andy er han rejst til Connecticut
ellers havde jeg nok klippet hans testikler af med en saks
en af dem fra skolen, en sløv papirsaks

Sophie:
Hahahaha min baby
lad os gå ud og spise burritos med avocado og salsa og creme fraiche

kor:
Og Ingeborg og Sophie går på taquería
gid Ingeborg havde haft en ven som Sophie den gang i Vestjylland, som barn
gid Ingeborg og Sophie altid kun var de to sammen
men hvad så med Klara
hvad så med Juan
Juan Juan Juan
den sovende

Ingeborg:
Let us go then, you and I,
When the evening is spread out against the sky
Like a patient etherized upon a table;
Let us go, through certain half-deserted streets,

Sophie:
The muttering retreats
Of restless nights in one-night cheap hotels
And sawdust restaurants with oyster-shells:
Streets that follow like a tedious argument
Of insidious intent
To lead you to an overwhelming question …

Ingeborg:
Oh, do not ask, “What is it?”
Let us go and make our visit.


Sophie:

Let us go and make our visit
let us go and make our visit
det er det bedste
vi må aldrig glemme det

Ingeborg:
Jeg husker det for os begge
jeg bærer Prufrock på skuldrene også næste gang du ligger hjemme hos Andy med dit blanke hår og sover

Sophie:
Frk. martyr, frk. Juan
hvor tit sover du ikke på hans bryst med dit blanke hår?


Ingeborg:

Mit hår er ikke blankt
jeg er ikke én, der foretager mig nydelsesfulde ting med henblik på nydelse
sådan bevarer jeg min værdighed
den pligtskyldige hengivelse

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s