fra mit nye JP-premium feed

Jyllands Posten, Indblik 18.06.2016 kl. 23:00

”Giv os sommerferie sammen med vores børn”

Som noget nyt har nytilkomne flygtninge ikke længere ret til at holde sommerferie i år. De skal i sprogskole, mens deres børn skal passes.

Den 30-årige syriske flygtning Yasmin Sahyouni har sammen med sønnen Mohamed på fire og to andre syriske kvinder sat sig i skyggen under nogle buske midt på en dansk sommerdag i Hadsten.

Sammen med omkring 60-70 andre flygtninge med bopæl i den midtjyske stationsby er hun midt i en protestdemonstration. Flygtninge er gået i optog fra sprogskolen i AOF-bygningerne ved siden af Hadsten Højskole og omkring halvanden kilometer op til kommunens integrationsafdeling, der ligger i en sort barak ved Bavnehøj Skole.

Flygtningene har villet vise deres utilfredshed med den såkaldte integrationsydelse. Den betyder, at både nytilkomne flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, der har været i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år, får deres månedlige ydelse sat ned med op til 45 pct.

Men de nye regler betyder også, at nytilkomne flygtninge, som er kommet efter den 1. september i fjor – ca. 7.000 personer – ikke længere har ret til nogen ferie. Derfor skal Yasmin Sahyouni og de to andre syriske kvinder i skyggen under busken gå i sprogskole hver dag hele sommeren igennem, mens deres børn skal passes i enten vuggestue, børnehave eller skolefritidsordning. Og det er de utilfredse med:

»Alle andre børn, der bor i Danmark, kan få lov at holde sommerferie sammen med deres forældre. Hvorfor skal vores børn så ikke have den mulighed?« spørger Yasmin Sahyouni, som ud over sønnen Mohamed på fire tillige har to andre børn på henholdsvis syv og otte år.

Veninden, Khawla Al Kathawi, 30 år, har også tre børn på henholdsvis fire, syv og otte år – og er gravid med en ny. Hun har været i Danmark i syv måneder.

»Vi skal gå i sprogskole hele sommeren, hvor også lærerne har sommerferie. Vi får ikke ferie, men skal have vikarer. Vi synes, at vi skulle have samme muligheder for at holde ferie sammen med vores børn,« siger Khawla Al Kathawi.

Træk i ydelsen

Flygtninge

Ingen sommerferie

  • Der er to grupper af flygtninge, der ikke længere får ret til sommerferie i forbindelse med indførelse af den nye integrationsydelse.
  • Dels de nyankomne, der fik opholdstilladelse og kom ud i en kommune efter den 1. september i fjor. De får ikke ret til sommerferie – eller anden form for ferie – fra denne sommer og i fremtiden. Kun hvis de får et job, kan de optjene ret til ferie.
  • Dels de flygtninge, indvandrere og andre, der har boet i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. De kommer først på den nye integrationsydelse fra den 1. juli og har derfor ret til ferie i år. Men fra næste sommer har de hverken ret til sommerferie eller anden form for ferie. Kun hvis de finder et job, kan de optjene ret til ferie.
  • I alt 45.400 personer vil være berørt af integrationsydelsen.
I midten i ternet er det Yasmin Sahyouni, der går med i protestmarchen på baggrund af, at hun og andre flygtninge ikke får sommerferie, men skal gå i skole, mens deres børn bliver passet. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Men der er ikke noget at gøre, fastslår arbejdsmarkedschef Anita Jensen fra Favrskov Kommune.

»Vi følger de regler, som Folketinget har vedtaget, og de fastslår, at de nytilkomne flygtninge på integrationsydelse ikke har ferie. Det må vi tilrettelægge sommeren efter, og sprogskolen har forsikret mig, at der vil være undervisning i hele sommerperioden,« siger Anita Jensen.

Hun tilføjer, at der bliver trukket i de tre kvinders – og alle andre demonstrationsdeltageres – integrationsydelse for at være udeblevet fra undervisningen i de timer, demonstrationen stod på, sådan som reglerne om sanktioner for udeblivelse foreskriver det.

En af de øvrige deltagere i demonstrationen i Hadsten er Abdalla Hamu, 43 år. Han kom til Danmark fra Syrien for to år siden med sin kone og sine tre børn, der går i henholdsvis 0., 4. og 9. klasse.

Han og hustruen har hidtil været på kontanthjælp, men bliver som mange andre sat ned på integrationsydelsen fra den 1. juli. De mister også retten til at holde ferie, men først fra næste år. Alligevel er indgrebet i retten til at holde ferie en af grundene til, at Abdalla Hamu går med i demonstrationen.

»Det er en almindelig ret i alle lande, også i Syrien, at man kan holde lidt ferie sammen med sine børn. Vi har tre børn, og det er ikke ligestilling, hvis de ikke ligesom deres skolekammerater kan holde fri,« siger Abdalla Hamu.

Han håber, at han snart kan finde arbejde, så han rent faktisk kan optjene retten til at holde ferie. Han er uddannet farmaceut i Syrien og har netop fået godkendt sin syriske uddannelse i Danmark, hvilket betyder, at han kan søge arbejde inden for sit fag på lige fod med danskere.

Abdalla Hamu, 43 år, er fra Syrien. Han kommer på den lave integrationsydelse fra den 1. juli, og det betyder, at han fra næste sommer ikke længere får ret til at holde sommerferie sammen med sin kone og sine tre børn, der går i henholdsvis 0., 4. og 9. klasse. Foto: Foto: Christian Klindt Sølbeck

Føler sig forfulgt

Overalt i landet fornemmer sprogskolerne utilfredshed med, at de omkring 7.000 nytilkomne flygtninge skal gå i skole hele sommeren, siger Poul Neergaard, der er formand for De Danske Sprogcentre, en paraplyorganisation for de omkring 50 sprogskoler, der er fordelt over hele landet i 64 afdelinger.

»Flygtninge, som er kursister på vore sprogskoler, oplever, at de i stigende grad er forfulgt af den ene stramning af reglerne efter den anden. Og disse stramninger – senest den med den mistede ret til at holde ferie – demotiverer kursisterne. De skal åbenbart ikke have mulighed for at få en pause. Jeg synes, at det er ærgerligt, at man er så benhård i kravene til dem. Det hjælper ikke på motivationen og hele indsatsen og forståelsen af at ville gøre en indsats som man kræver fra samfundets side – at man oplever den ene stramning efter den anden,« siger Poul Neergaard, der mener, at flygtningene burde have lov at holde ferie med deres børn:

»Det er jo familier med børn, som har brug for at få noget tid sammen ligesom alle andre familier, og som har brug for at bryde hverdagens rytme og lave noget andet sammen engang imellem. Derfor synes jeg, at man skulle lempe på kravet om, at de voksne skal gå i sprogskole hele sommeren,« siger Poul Neergaard.

En af demonstrationsdeltagerne fra Hadsten, den syriske flygtning Samer Elias siger, at han mener, at det er imod menneskerettighederne, når de danske regler hindrer forældre i at holde ferie sammen med deres børn, når de er flygtninge og er anbragt på integrationsydelsen.

De danske socialrådgivere protesterer også over fjernelse af muligheden for, at flygtninge kan holde ferie sammen med deres børn.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, siger:

»Det er rigtig ærgerligt for de børn, der kommer i klemme. Nu efterlader man bare børnene i institutioner. De har da endnu mere brug end andre børn for at have rolig tid sammen med deres familie nu, da de er kommet til et nyt land. Alle mennesker har brug for restituering,« siger hun og fortsætter:

»Ud fra et integrationsaspekt er det helt grotesk, at de ikke kan holde fri ligesom andre børn. Der burde være de samme spilleregler for dem som for alle andre. Den stramme politik er mere skadende end gavnende. Stort set alle kommuner anbefaler jo i deres feriepolitik, at børn har mindst to uger sammen med deres forældre i ferieperioden, og det behov har flygtningebørnene jo også,« siger Majbrit Berlau.

Protestmarch i Hadsten i Favrskov Kommune mod den nye integrationsydelse, som betyder, at flygtninge ikke længere kan holde sommerferie med deres børn. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Næste år er det 21.000

I år gælder denne nye regel de nytilkomne, som er kommet til landet efter den 1. september 2015. Regeringen, som har gennemført reglerne om integrationsydelsen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, forsøgte oprindeligt at få reglerne til også at gælde den udvidede gruppe af personer på kontanthjælp, som har været her i mindre end syv af de seneste otte år. Men det viste sig at være i strid med reglerne om optjening af ferie, hvis man er på kontanthjælp, hvorfor regeringen under en hastebehandling af andre love, udskød feriereglen for den udvidede gruppe, som kommer på integrationsydelsen per 1. juli i år.

Men fra næste år gælder reglen. Og den betyder, at de omkring 21.000 personer i denne udvidede gruppe af personer på integrationsydelse til næste sommer mister retten til at holde ferie.

Integrationsminister Inger Støjberg påpeger, at Danmark har sørget for flygtningene ved at give dem sikkerhed, understøttelse og gratis danskundervisning. Nu må de selv optjene retten til ferie ved at få sig et arbejde, mener hun.

Har du ikke bare det mindste ondt af disse børn, der skal i institution hele sommerferien?

»Jeg synes nu, at det, der er mindst lige så synd for børnene, er, at deres forældre ikke har et arbejde. Deres fokus bør være på at komme til at forsørge sig selv og familien hurtigst muligt og ikke at holde ferie,« siger Inger Støjberg.

Erfaringerne viser, at det er de færreste flygtninge – under 30 pct. – der er kommet i job efter tre år. Men så må de undvære ferie i tre år eller mere, understreger integrationsminister Inger Støjberg.

»Meningen er, at man skal komme ud på arbejdsmarkedet, og det skal man i en ruf,” siger ministeren, der henviser til, at man ved de såkaldte trepartsforhandlinger blev enige om at indføre integrationsstillinger, hvilket skal gøre det lettere for flygtninge at komme i gang på arbejdsmarkedet. De kommer fra samfund, hvor man er vant til at forsørge og klare sig selv,« pointerer hun.

Så hvis det ikke lykkes at finde et job inden for to, tre, fire eller fem år, så skal man ikke have ferie i al den tid?

»Nej, det skal man ikke. Hvis man er på integrationsydelse, skal man ikke have ferie.«

Hos Dansk Flygtningehjælp medgiver generalsekretær Andreas Kamm, at flygtningene har fået deres basale behov for sikkerhed opfyldt

»Men der er også principper i konventionerne om, at man skal behandle folk på lige vilkår med andre borgere i samme situation i det land, man nu kommer til. Vi har alle – også kontanthjælpsmodtagerne – ret til ferie, og jeg har svært ved at forstå, at flygtninge ikke skal have den ret,« siger han.

Halvering af ydelsen

Fjernelsen af flygtningens ferie er kun et mindre element i de nye regler om stramninger på integrationsområdet.

Det centrale punkt i ændringerne er halveringen af flygtningenes offentlige ydelse.

Flygtninge har hidtil kunnet få kontanthjælp, når de har fået opholdstilladelse, men den ret er nu fjernet.

Siden september i fjor er nyankomne flygtninge blevet anbragt på den lavere integrationsydelse. Fra den 1. juli i år kommer det samme til at gælde for kontanthjælpsmodtagere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end syv af de seneste otte år. Det kommer især til at berøre flygtninge fra ikkevestlige lande.

Regeringens erklærede mål med halveringen af ydelsen er dels at skræmme nye asylsøgere fra at søge mod Danmark, dels at presse flygtninge til at tage et job for at få flere penge end på offentlig ydelse. Indgrebet er gennemført af Venstre sammen med de øvrige partier i blå blok, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Senere på året gennemfører de samme partier et krav om, at en person på integrationsydelsen skal arbejde i mindst 225 timer – svarende til seks uger – i et ordinært job for at have ret til igen at kunne modtage integrationsydelsen. Opfylder en person ikke dette krav, kan vedkommende ikke længere få integrationsydelse.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s