Sophie Løhde, det er dig jeg venter på

Indlands-Indblik 13.07.2016 kl. 21:30

Hvorfor gik det så galt for Lars Kragh, at han nu er sigtet for at have dræbt sine forældre?

Balkan-veteranen Lars Kragh var ramt af PTSD. Hans mor kæmpede en årelang kamp for at råbe myndighederne op.
Onsdag aften deltog borgere i Låsby og krigsveteraner i et fakkeloptog. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Onsdag aften deltog borgere i Låsby og krigsveteraner i et fakkeloptog.
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Sidste gang, Benjamin Olsen Yeh snakkede med Kirsten Kragh, var for to uger siden. Han ringede til hende for at høre, hvordan hun havde det. Det gjorde han med jævne mellemrum, for han var selv krigsveteran og syntes, at Kirsten Kragh var god at snakke med.

Benjamin Olsen Yeh havde mødt Kirsten fire år tidligere til et stævne for pårørende og krigsveteraner, og siden da havde de haft et specielt bånd.

»Når jeg snakkede med Kirsten, var det mest om veteraner og veteranarbejdet. Men først og fremmest var det omkring hende. For hun var et dejligt menneske,« siger han.

De talte også om, at hun igen havde kontaktet Forsvarsministeriet om sin søn, Lars Kragh, der var Balkan-veteran ligesom Benjamin Olsen Yeh.

»Hun forsøgte at få et møde med dem derinde. Det handlede om, at hun havde brug for hjælp til sin søn og om at få fokus på de områder, hvor der skulle hjælp til,« siger Benjamin Olsen Yeh, der i dag arbejder frivilligt blandt veteraner og pårørende og lider af PTSD.

Det var det sidste, han hørte til Kirsten Kragh. For kort tid efter gik det galt.

Tirsdag hen på aftenen kunne Benjamin Olsen Yeh ligesom alle andre danskere følge med i, hvordan Østjyllands Politi uden for Vonge Kirke vest for Horsens efter en større menneskejagt fandt Kirsten Kragh og hendes mand, Jørgen Kragh, døde i bagagerummet på familiens koksgrå VW Golf.

På bagsmækken af bilen var der det karakteristiske gule ”støt vore soldater”-klistermærke i en sløjfe. Og bag rattet sad Lars Kragh, der havde været forsvundet i flere dage med sine forældre.

Lars Kragh blev onsdag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Randers.
Foto: Rune Aarestrup Pedersen
Fakta
  • Genoplevelse: Den PTSD-lidende genoplever pludselige erindringsbilleder, som kan give ubehag, angst, søvnløshed og anspændthed. Det kan ske i form af mareridt om konkrete hændelser, temadrømme om krig og ødelæggelse eller deciderede flashbacks, hvor personen kan have svært ved at vurdere, om det er fantasi eller virkelighed.
  • Øget alarmberedskab: Personer med PTSD kan opfatte verden som fuld af fare og følelsen af at være i konstant beredskab.
  • Negativ forandring: Personen kan have svært ved at glæde sig over noget, miste håb og føle skam og skyld. Man kan blive fortvivlet, distancere sig fra andre og få følelsen af, at man ikke kan dele problemerne med andre.
  • Undgåelse: Personen vil forsøge at undgå alt, der handler om specifikke hændelser fra f.eks. krig og vil gøre personen mere isoleret og følelsesmæssigt lammet. Dette symptom virker vedvarende for lidelsen.

Kilde: Nikolai Roitmann, specialist i psykotraumalogi og specialkonsulent hos Veterancenteret

 

Onsdag omkring middag blev Lars Kragh fremstillet i Retten i Randers sigtet for at havde slået sine forældre ihjel med knytnæveslag og en økse. Han blev også sigtet for usømmelig omgang med lig, fordi han ifølge politiet havde kørt rundt med sine døde forældre i den koksgrå Golf.

Slået med økse

I retssalen i Randers sad han omgivet af tre uniformerede betjente, da pressen kom ind. Han var iklædt blå hospitalsdragt, med pjusket hår, gråsprængt fuldskæg og stillede flere spørgsmål ude af kontekst, som om han ikke vidste, hvor han befandt sig. Han reagerede ikke på selve sigtelsen, men spurgte i stedet dommeren, hvem de mange tilhørere bag ham var.

»Det er pressen,« svarede dommeren.

»Er de her for at presse mig?« spurgte han.

»Nej, de er journalister. Det er nyhederne.«

»Hvem bestemmer, om de er her? Har jeg noget at skulle have sagt?« spurgte Lars Kragh, inden dommeren igen tog ordet og spurgte ham, hvordan han selv havde det med, at journalisterne var til stede.

»Det prøver jeg at finde ud af. Hvis de er her for at presse mig, har jeg det ikke godt med det. Men hvis de prøver at finde sandheden, er det godt.«

Og så blev dørene lukket.

Hvad der herefter skete, er uklart for offentligheden. Men at politikerne har været advaret om, at det kunne gå galt, er helt sikkert, mener flere af familiens venner. De siger, at der er brug for, at politikerne nu griber ind. For det er ikke første gang, at det er gået galt.

For de seneste år har der været flere sager fremme med veteraner i pressen.

Nogle handler om, at de har begået selvmord. Andre har overfaldet politifolk, mens atter andre har bosat sig i de danske skove eller andre steder, hvor de kan være i fred. Og de har alle krigstraumer, og for de flestes vedkommende lider de af posttraumatisk stress – også kaldet PTSD.

Lidelsen opstår typisk efter voldsomme oplevelser i krig eller under naturkatastrofer, og den kan ifølge eksperter føre til alt fra, at folk får svære depressioner, bliver voldelige eller får hukommelsestab.

Og ifølge kilder, som kendte Lars Kragh og hans familie, var det netop det, han led af, selv om han senere under retsmødet skulle have afvist dette. Tilbage i slutningen af 1990’erne var han med under krigen på Balkan. De danske styrker var under FN-mandat og måtte ikke gribe ind i selve konflikten, men skulle i stedet observere og rapportere fra krigsskuepladsen.

Ifølge kilder oplevede soldaterne alt fra at se lig, der var hængt op på kroge, ligesom andre var direkte vidne til etniske udrensninger under konflikten.

»Nogle oplevede at træde på halvrådne lig, mens de gik og patruljerede på markerne. Det var forfærdeligt,« forklarer Claus Stenberg, der selv som soldat var udsendt på Hold 4 under krigen og i dag er talsmand for Veteranalliancen.

Det gjorde mig meget ondt, da jeg hørte om politiets fund. Min dybeste medfølelse går til de efterladte.
– Peter Christensen, forsvarsminister
 Gjorde alt, hvad hun kunne

Foreningen har gennem de seneste år forsøgt at råbe politikerne op for at forklare dem, at de tiltag, som de indtil videre har lavet med en øget veteranindsat, ikke er nok.

»Vi mener, at man skal lægge tyngden i veteranindsatsen der, hvor behovet er størst ligesom i denne sag, hvor der skulle have været grebet ind for år tilbage,« siger Claus Stenberg, der selv lider af PTSD.

Til den kritik skriver forsvarsminister Peter Christensen i en mail til Jyllands-Posten, at regeringen løbende har ændret på indsatsen for krigsveteranerne, og at han blev dybt bekymret, da han hørte om efterlysningen af Lars Kragh og hans forældre.

»Det gjorde mig meget ondt, da jeg hørte om politiets fund. Min dybeste medfølelse går til de efterladte,« skriver han i mailen.

Og dermed er vi igen tilbage ved sagen om Lars Kragh.

For i veteranmiljøet var det en kendt sag, at hans mor, Kirsten Kragh, gjorde alt, hvad der stod i hendes magt, ikke bare for at hjælpe ham, men også andre krigsveteraner, der var kommet i samme situation som hendes søn. Akkurat som krigsveteranen Benjamin Olsen Yeh oplevede det den dag for 14 dage siden, da han for allersidste gang talte med Kirsten Kragh.

Ifølge flere kilder forsøgte hun at få både politikere, kommuner og regeringen i tale, og altså også Forsvarsministeriet. Her kontaktede hun gennem tiden flere forskellige ministre om sagen med sin søn. Onsdag valgte Forsvarsministeriet at offentliggøre flere af svarene til den bekymrede mor, der hver gang fik at vide, at regeringen gjorde, hvad den kunne. Selv Sundhedsministeriet kontaktede hun ifølge et opslag på Facebook, fordi hendes søn havde været indlagt gentagne gange på psykiatrisk afdeling, hvor han næsten altid blev udskrevet inden for 12 timer, fortæller flere kilder.

Kirsten var simpelthen utrættelig og forsøgte både at redde sin egen søn og andre veteraner med samme problem.
– Claus Stenberg, talsmand Veteranalliancen
 »Kirsten var simpelthen utrættelig og forsøgte både at redde sin egen søn og andre veteraner med samme problem. Vi var mange, der beundrede hende for hendes indsats. Derfor er det også dobbelt tragisk det, der nu er sket,« siger Claus Stenberg.

Og statistikken taler sit eget sprog.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der tidligere var kendt som Arbejdsskadestyrelsen, har således mellem 1992 og marts i år afsluttet i alt 874 sager om personer, der har fået PTSD i løbet af deres tid i forsvaret. I 700 af disse sager – svarende til 80 pct. – har styrelsen anerkendt, at der var tale om PTSD i en sådan grad, at der skulle udbetales erstatning.

I øjeblikket ligger 424 verserende sager på styrelsens skrivebord om veteraner med psykiske lidelser.

Og regeringen har bebudet, at der skal ske noget på området.

Fik sat hovedet på plads

I efteråret 2015 sagde daværende forsvarsminister Carl Holst, at regeringen ville komme med et samlet veteranudspil i begyndelsen af i år. Men her næsten et år efter skriver Forsvarsministeriet i en mail til Jyllands-Posten, at serviceeftersynet først forventes at være færdigt til efteråret, fordi de skal have flere samtaler med de berørte parter.

Og det undrer ikke Claus Stenberg fra Veteranalliancen.

»Sådan er det bare. Det ender med en flagdag og nogle bevingede ord, men det, der virkelig batter, må være, at politikerne nu en gang for alle og med denne her tragiske sag som baggrund sætter sig ind i, hvad der skal til for at rette op på det her,« siger han.

Krigsveteran Lars Esbensen har været udsendt i Balkan og kender Lars Kragh fra et behandlingsophold. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Og en af dem, der har et bud på, hvad man kunne gøre, er Lars Esbensen.

Han er selv veteran og var udsendt som FN-soldat til Kroatien i 1993 og 1995 og skyder især skylden for tragedien på den mangelfulde indsats over for krigsveteranerne i 1990’erne.

»Der var stort set ingen hjælp og behandling at få. Men det er blevet meget bedre – både for dem, der bliver sendt ud, og dem, der kommer hjem, men man slipper måske veteranerne for tidligt. Måske kunne vi lære noget ved at snakke med vores allierede om, hvordan de gør,« siger Lars Esbensen, der selv er diagnosticeret med svær PTSD.

Onsdag mødte han op i Retten i Randers, fordi han kender Lars Kragh fra et alternativt behandlingsophold i 2011. Her var de begge to på kursusstedet Sindsro uden for Vordingborg, hvor otte krigsveteraner i to uger fik »sat hovedet på plads«, som Lars Esbensen formulerer det. Opholdet var formidlet via Livlinen under Hærens Konstabel- og Korporalforening.

»Han var en smilende gut og var vel ikke mere tosset end os andre, for vi havde alle vores særheder, men han var i hvert fald ikke truende eller farlig,« siger Lars Esbensen om Lars Kragh, som allerede dengang ifølge ham havde fået diagnosen PTSD.

Behandlingen bestod af meditation, healing og gåture.

»Vi havde en bygning for os selv med tekøkken og opholdsstue. Tv, computere, mobiltelefoner og andre udefrakommende forstyrrelser var bandlyst, så vi var meget sammen i de uger. Det hjalp mig med at få styr på tankerne,« siger han.

Lars Esbensen har ikke været i stand til at passe et fast job, efter at han forlod militæret i midten af 1990’erne. Og det var først i 2010 – 17 år efter den sidste udsendelse til Balkan – at han blev opmærksom på, at der var noget galt.

»Jeg kunne ingenting, og jeg sov med våben under sofaen, fordi jeg følte, at der holdt nogen uden for mit hjem, kiggede ind af vinduerne og var efter mig,« siger han.

I 2011 blev han skilt. Dengang boede han på Sjælland. I dag bor han i landsbyen Vorning mellem Viborg og Randers. Hans 16-årige datter bor hos ham, mens sønnen på 17 år bor hos moren på Sjælland.

Selv har Lars Esbensen aldrig tænkt på at gøre skade på andre. Når hans humør er nede, er det altid vendt mod ham selv.

»Men når man så står midt i alt det pis, finder man ud af, at man alligevel gerne vil være her,« siger han.

Et chok

Alligevel fik Lars Esbensen et chok, da han onsdag kom ind i Retten i Randers og så sin gamle veteranven fra tiden på opholdsstedet uden for Vordingborg. Han havde simpelthen svært ved at genkende Lars Kragh, siger han.

»Jeg tror slet ikke, at han ville have kunnet genkende mig, hvis han havde set mig,« siger Lars Esbensen, der har været med til at stifte en klub for veteraner.

Her kan de tale om deres sydom. Og det er ofte de samme ting, der går igen.

For eksempel rejste Lars Kragh ifølge flere kilder i flere omgange væk fra Danmark og turede rundt i Rumænien og Bulgarien. Han tog også til USA. Og ud i skoven. En gang imellem tog han kontakt til forældrene. Men det var sjældent, at han i det hele taget snakkede med nogen. Og i denne uge gik det altså ifølge politiet helt galt, da de fandt ham vest fra Horsens med sine dræbte forældre i bagagerummet.

Ifølge hans forsvarer, Ole Steen Christensen, har Lars Kragh accepteret varetægtsfængslingen i surrogat, men kæret afgørelsen om, at det skal ske på en psykiatrisk afdeling.

»I realiteten erkender han at have dræbt dem, men at det skete i nødværge. Det er hans synspunkt, og det skal han nu forsøge at sandsynliggøre,« siger Ole Steen Christensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Sundhedsministeriet om sagen.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s