!

“Troer I da ikke på en Gud, Morlille,” vedblev magisteren, “og på det evige liv?”
“Gud have lov og tak, jo, jeg gjør, jeg tror på Vorherre.”
“Med den evige straf og den evige løn, Morlille?”
“Jeg tror, hver menneske lever sit eget liv og dør sin egen død, det tror jeg.”
“Det er jo ingen tro, tror I på Opstandelsen?”
“Hvordan skal jeg opstå? Som det unge uskyldige barn jeg var, jeg først kom ud mellem folk og ingenting vidste og ingenting kjendte, eller som den gang, jeg æret og misundt som yndling var hoffets zirat, eller skal jeg opstå som den gamle, fattige, håbløse Marie Færgemands, skal jeg ? Og skal jeg svare til, hvad de andre, barnet og den livsranke kvinde de synded’, eller skal en af dem svare for mig? Kan I sige mig, hr. Magister?”
“Men I har jo dog kuns havt een sjæl, Morlille!”
“Ja, har jeg?” Spurgte Marie og sank hen i tanker.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s