Brdr. Løppenthins læseklub #1: Gry Stokkendahl Dalgas, anden time 

Tilstede: AM Løppenthin, And Løppenthin og L. Løppenthin

Den 23.2.2020  læste vi Gry Stokkendahl Dalgas’ bog Herfra vil jeg begynde at tale, disse ord kan finde vej. Bogen udkom den 22.11.2019 på forlaget OVBIDAT. Den har fået gode anmeldelser, men vi ønsker at blive ved med at tale om bogen, for vi elsker bogen meget højt, og for os bliver den ved at kaste ny betydning af sig ved hver gennemlæsning.  

Vi skiftedes til at vælge steder i bogen at læse op og tale om, og nogle gange talte vi om andre perspektiver og større, bredere emner. 

Dette er anden time.

AM: Er det side 46?

And: Ja jeg ved godt vi har opholdt os MEGET ved den der far, så jeg er også lidt genert over det, men –

L: Ej men det er SÅ godt det stykke

AM: Læs det højt, hele siden.

And: Hele siden, ok.

(s. 46:)

Jeg har stadig intet navn, jeg ved ikke hvordan jeg skal hilse når nogen siger hej til mig. Jeg er eller. Jeg er nyfødt, drømmer om at blive døbt. Jeg har stadig ikke sagt det til mine forældre. Jeg samler ord og mod mens jeg venter. En dag vil min far slå armen rundt om mine skuldre og sige: Det er et sent gry for dig Gry. Da vil jeg være tilbage i ordspillene, det evige hjerte i min familie. Jeg vil stå og ryge en smøg i tidligt solskin. Det vil være en sen sensommermorgen et år ude i fremtiden. Jeg vil grine og gengælde krammet. Det er nok at drømme sig til en beslutning, jeg vil gerne hedde Gry. Jeg vil gerne betyde morgen og være åben for et dårligt ordspil. Hvorfor skulle jeg ikke vælge et navn der var åbent for dårlige ordspil nu hvor jeg døber mig selv? Jeg vil være sjov i min fremtid.

And: Det der, “jeg vil være sjov i min fremtid” er en meget direkte parallel til det stykke der handler om og skrive med Lea på facebook [s.45], som slutter med “forandringer kommer altid som en overraskelse, overraskelser kan aldrig komme for sent, de er altid lykkelige, ikke som en trold op ad en æske. Jeg glæder mig til at være lykkelig og en overraskelse for dem som jeg kender, ønsker ikke længere at være andet end de to ting for mine næste.”

I begge de to steder er der en drøm, eufori og forhåbning angående en fremtid som eksisterer ved siden af alt den her vrede og depression og kritik som jeg bare synes er så flot.

L: Bare lige en kort bemærkning i forhold til ”Jeg vil være sjov i min fremtid”. Det er også en måde at sige: “Jeg vil også skabe et rum som er sjovt, men hvor jeg selv kan være med”. I stedet for at sjovheden kun er det der Ole Bole gik i skole eller “hvor er din næse flot og eksotisk”, så kan der godt være en sjovhed som er sådan “ja, jeg hedder Gry fordi det er smukt, det er det navn jeg kan lide, og det er også et Gry, jeg kan godt ligesom være med på det her”. Jeg synes det er en virkelig dejlig måde der bliver stillet et alternativ op.

AM: Så har jeg et stykke jeg godt vil læse højt:

(side 21:)

De første sangfugle, de første erantis. Sne. Jeg er så ujævnt træt. Jeg vil helst skrive om naturen, jeg vil helst flette næbbet på mig selv. Tager mig ofte i at ville argumentere for det jeg har gang i, min angst og min transition, med ting fra min barndom. Så kan jeg mærke Freud og Sundhedsstyrelsen gå igennem min hjerne, han drejer sit guldur i hånden og de bladrer i en kommunalt udseende mappe. Så kommer jeg i tanke om at vågne fra mareridtet og går i gang med at sige engang. Engang hed jeg tøsedreng, engang blev jeg slået i maven ofte. Engang er lidt en kliché. Engang sad jeg på toppen af et fodboldmål og blev spurgt om jeg var en pige, jeg havde stramme bukser på, langt hår. Engang skræmte jeg en bambi op fra marken. Engang spurgte jeg min mor om de havde haft et pigenavn i tankerne, det havde de ikke, de var kun lykkelige. Engang blev jeg født ved kejsersnit, engang havde jeg min navlestreng snoet tre gange rundt om min hals. Engang var jeg bange for at drukne under bruseren.

Jeg hører Steve Reichs komposition Come Out:
I had to, like, open the bruise up,
and let some of the bruise blood come out to show them.

AM: Det tænkte jeg lige fra starten at vi skulle have med fordi jeg bliver helt sådan blæst over igen den her collage-måde at springe fra “engang” til “engang”. Både de ting som jeget ønsker at lægge bag sig og de ting der bare er sket og som jeget husker, de er alle sammen vigtige for hende at huske, det har alt sammen været der.

L: Men også samtidig at sige: Jeg går i gang med at sige “engang”. Og “engang er lidt af en kliché”, så er det som om at selvom de der minder er meget reelle, så er der også en afstand. Også ved en sætning som “engang blev jeg født ved kejsersnit” det er jo helt tydeligt noget man er blevet fortalt.

AM: Det er en del af den måde hun kom til verden på og altså overlevede.

And:  I forhold til den sætning med “engang spurgte jeg min mor om de havde haft et pigenavn i tankerne, det havde de ikke, de var kun lykkelige” synes jeg det er ret godt at “lykkelig” bliver brugt i den sammenhæng, fordi her er “lykkelige” “blændede” eller “uvidende”.

AM: De ventede bare et barn.

And: Ja eller de ventede en dreng, de havde ikke et pigenavn i tankerne, de vidste at de –

AM: Det kan faktisk læses på flere måder.

And: Jeg er synes bare der er noget med den måde at tale om det som “vi var kun lykkelige” som også er en kritik af lykke. På nogle andre tidspunkter er det blevet fremhævet at hun gerne vil være lykkelig og det er dejligt at være lykkelig, men lykke er også en måde og sige: “Vi er jo bare lykkelige, så behøver ikke at forestille os at tingene er lidt anderledes end vi tror de er.”

AM: Men det behøver jo ikke at være det, for når hun spørger, kan hun jo have refereret til det tidspunkt hvor de bare ventede et barn og egentlig tænkte over kønnet, så jeg ved ikke om det nødvendigvis er at hun spørger sådan lidt inkvisitorisk: Da I jo nu vidste at det var en dreng [havde I så et pigenavn i tankerne].

L: På en måde kan lykkeligheden være en eufemisme: Det var bare ukompliceret den gang, men jeg tænker bare også godt at det kan betyde at moren også vælger at sige: Det havde de ikke, de var kun lykkelige, i stedet for at sige: Det havde vi ikke, vi glædede os rigtig meget til at kalde dig –

AM: Christian

L: Ja. Det er ligesom en måde hvor moren peger på, “det var lykkeligt at få dig, dengang troede vi du var en dreng, og vi havde et drengenavn i tankerne, men nu fortæller jeg det ligesom bare det [om selve lykken].”

And: Det er rigtig nok, jeg synes bare stadig der er et perspektiv her hvor lykken i en kønsnormativ fortælling er ekstremt ekskluderende fordi det lykkelige meget ofte er forbundet til det heteronormative.

L: Men det er faktisk interessant at du siger det, fordi jeg vil pege på et sted hvor “lykkelig” også kommer, og hele teksten er faktisk spændende, men bare lige i forhold til det her:

[side 14]:
Jeg er et spørgsmål om tid. Jeg kan ikke undgå at tænke på ventetiden for hormonbehandling her i Danmark, men jeg vil også gerne være lykkelig.

L: Her er det jo det netop som du siger, lykke er normativt bestemt af nogle forhold, så som at man har et køn som andre genkender og accepterer, men samtidig bliver der også sagt: Jeg vil også gerne være det! Så jeg er nødt til at gå igennem det her system.

Jeg læser lige resten af teksten:

Hvornår jeg vidste det, jeg ved det ikke. Forvent ikke ét svar.

Jeg var 7, 9, 13, jeg var 16, 19 og 22. Jeg er 26 og har fundet ordene, endelig: Jeg er en transkønnet kvinde.

Jeg sover så lidt, fordi tiden kæmper imod mig. Testosteronet æder af mine hårsække, tindingerne kryber. Det eneste mandlige ved mig er det mandlige forfald, det gør mig bange. Jeg er et spørgsmål om tid. Jeg kan ikke undgå at tænke på ventetiden for hormonbehandling her i Danmark, men jeg vil også gerne være lykkelig.

L: Her er der en kæmpe konflikt at føle at man har de her mandlige hormoner som går i en retning f.eks. i form af hårtab og samtidig skal man skabe en fortælling om at man vidste det da man var 6 1/2, men der står også, jeg var 7, 9,13 (haha), 16, 19 og 22. Nogle begrænsede muligheder for hvordan man kan få lov til at forklare sig.

And: Men der er noget med den sidste sætning med “jeg vil også gerne være lykkelig” som siger: “Jeg ville også gerne have at jeg ikke behøvede at tænke på hormonbehandling, jeg ville gerne have at de her normer for hvordan ens hår og hormonsammensætningen var i ens krop ikke betød noget, men jeg kan ikke lade være at tænke på det, eller det gør mig ulykkelig at tænke på det..” ej jeg ved det ik.

L: Jeg tror bare det betyder sådan her: “Det her er et uretfærdigt spil, men det betyder ikke at jeg kan lade være med at spille det, for jeg vil have det det giver, ligesom.”

AM: I den allersidste sætning er der også et ordspil. Man kan læse det som: “Jeg vil også gerne være lykkelig” eller “jeg vil også gerne være lykkelig

L: Ja man kan lægge trykket forskelligt.

AM: “hvorfor skal det kun være alle jer andre der har det der at I kan sige ej hvor er jeg altså bare glad fordi at min kæreste synes mit lange bløde hår er smukt”

L: Lige præcis.

And: Det har du helt ret i.

L: Men det er også derfor den der lykkekritik er virkelig spændende, fordi der er så meget kritik der har handlet om “vi vil også have lov til at gifte os” eller “vi vil også havde adgang til den her hormonbehandling” men selve lykkebegrebet, det der ligesom er gevinsten i samfundet, er jo også formet af en heteronormativ matrix hvor lykken er f.eks. at få børn. Det er interessant i forhold til det med at kæmpe for sine rettigheder samtidig med at man også godt ved at de idealer man ønsker at være en del af ikke er lavet ud fra den form man selv har.

And: Men den form for normkritik er også nemmere at foretage når man har nemmere ved at leve op til de normer.

 

AM: Men jeg synes faktisk at det er ekstra vigtigt og stærkt at beskrive denne her modsætning fordi den ikke kun gælder køn og normer. Den gælder faktisk også ift politik, f.eks. ift at være venstreorienteret eller sågar kommunist, dengang det var det man var, hvis man var venstreorienteret, eller at være klimaaktivist, at være alt muligt aktivt politisk og så skulle shames hvis man selv ønsker noget komfort og noget af alt det der egentlig er knyttet til den samfundsform som man kritiserer.

And: Mm.

L: Jeg forstod det ikke helt.

AM: Jeg prøver lige igen. Man er også en form for minoritet ift hele det store samfund hvis man kæmper for forandring, hvis man kæmper for politisk lighed, og kæmper for at nedbryde det uretfærdige, og kæmper imod det klimaødelæggende samfund. Og så skal man leve med at risikere at blive shamet for selv at ønske nogle af de ting som ellers er knyttet til det samfund hvis form for man kritiserer. Det kunne f.eks. være aktive klimafolk vil blive kritiseret for at de jo alligevel elsker ost.

L: Af hvem?

AM: Af dem som synes at det er forkert at være aktiv i at bekæmpe klimaforandringer, som siger: “Nåååh I elsker nok alligevel at sidde og smovse i ost, hva?”

L: Men det er jo bare en ikke-valid kritik, det er en jo totalt håbløs kritik.

AM: Jeg oplevede det også der for mange år siden i 1984 da jeg var i Nicaragua hos de her kooperativ-bønder hvor vi var nogle der hjalp med at grave ud til noget byggeri der skulle være, måske var det latriner, og så sad vi og snakkede med formanden for kooperativet om hvor vigtigt kooperativ-tanken var for at gøre sig fri fra tyranniet som der havde været med de store jordejere, og så snakkede vi med hans kone, som sagde, det som vi arbejder på er, at vi selv kan få noget jord. Så var det nogen der sagde: EJ ALTSÅ , men de behov og drømme man kan have, selvom man kritiserer noget stort som er nedbrydende for mennesker, så kan man godt have nogle behov for noget tryghed og noget lykke selv. Du vil kunne møde det alle mulige steder: Dem som forsvarer det bestående, de vil elske hvis der kommer nogle ting frem som viser at dem der kritiserer det bestående de også selv elsker at have et eller andet velfærd eller tryghed eller noget der er fint.

And: Så det handler om at udpege noget hykleri, men det er ikke en valid kritik synes jeg.

AM: Det er ikke bare ikke-validt, det er eksisterende.

L: Det er eksisterende, helt klart, men det er ikke-validt og jeg synes det er vigtigt at ikke anerkende den kritik.

AM: Men det er jo også det som det her handler om.

L: Jo, men jeg synes alligevel der er meget stor forskel på at være transkønnet og gerne ville have adgang til hormoner og så at være klimaforkæmper og gerne ville have lov til at spise sin ost i fred. Men i begge tilfælde er det rigtigt at måden “hykleri” bliver brugt på i den offentlige debat rigtig ofte handler om at man lever et liv samtidig med at man kæmper for en forandring og der tænker jeg bare sådan: Det er der ikke nogen grund til at anfægte at folk gør.

AM: Men det er jo det vi snakker om her.

L: Ja men jeg synes alligevel der er nogle forskellige tangenter her, lidt forskellige skalaer vi snakker om, fordi i det her tilfælde handler det jo også om en vold og en transfobi og det andet handler om nogle debatter i Politiken hvor en person siger: “Du spiser ost”, og en anden person siger, “jeg vil gerne have lov til at spise ost.”Alle klimaforkæmpere skal bare spise den ost de vil, og det kød de vil, for min skyld, men det er på nogle andre parametre at tingene foregår. I forhold til de her nicaraguanske bønder synes jeg måske at det er det mest spændende eksempel fordi jeg tænker det giver vildt god mening hvis man har netop har gennemlevet en periode med nogle jordejere der ligesom har siddet på det hele, så er det klart at man tænker i at man gerne vil have noget jord selv og at man ikke på samme måde ikke er fuldstændig åben for noget kooperativt ejet men vel naturligvis vil tænke: “Det kommer til at slutte” men det virker også som om den danske repræsentations forargelse i det her tilfælde mere kommer til at stå på det beståendes side hvis de kalder de nicaraguanske bønder for hyklere fordi de gerne vil have noget jord.

AM: Ja eller småborgerlige. Jeg synes parallellen er ret klar.

L: Måske, men det som er den helt store forskel på at være aktivist og på at tilhøre en minoritet er at aktivisme er et valg og det er transkønnethed og seksualitet og hudfarve ikke.

AM: Men man kan også godt sige at aktivisme heller ikke er et valg hvis man har indset at det er nødvendigt, men altså nej, lad det nu ligge, men jeg synes bare at problematikken er den samme, fordi det vil være nærliggende for transkønnede som på den ene side lider under normtvangen men på den anden side selv ønsker at være entydigt smukke og entydigt ligne det køn som de mærker de er at man måske vil sige sådan: “Hvorfor er det så vigtigt ? Vi skal jo være åbne for alt” så der synes jeg at det er vigtigt at anerkende den dobbelthed. At man på den ene side side som transkønnet siger: jeg hader at de her normer er så stærke, og på den anden side siger: jeg ønsker at leve op til det, for så bliver jeg anerkendt.

And: I den forstand afslører det her at det at være kritisk overfor de her normer også er et meget stort privilegium, det er i hvert fald væsentligt nemmere hvis man allerede lever op til de normer. Og på den måde tænker jeg også at din historie fra Nicaragua minder lidt om, fordi så er der de her danskere som er rejst fra velfærds–Danmark fra en meget privilegeret position til et meget fattigt og ustabilt land og ligesom var sådan [skuler] “hvad“.

AM: Ja eller, man trak måske lidt på smilebåndet

And: De danske subjekter er i en meget bedre position til at kunne frasige sig de her goder. Men jeg synes også at det er vigtigt når man taler om de her ting om ulighed og minoritetsstatus og diskrimination og kritik at være opmærksom på at der kan være en konceptuel og principiel lighed hvor der er nogen der vil noget og ligesom er i en eller anden position og så får de kritik for at være i den her position som jeg også synes der også er i dit eksempel, så er der er også en specifik stor forskel på at kønsidentitet eller seksualitet eller race og så politisk position. At lave de sammenligninger kan være solidarisk, men det kan også være reducerende.

AM: Jeg forstår hvad du mener, men jeg har faktisk endnu mere lyst til at holde fast i det alligevel. På en måde synes jeg næsten det er farligt. For det første synes jeg ikke man kan sige at man kan bare vælge om man vil være aktivist.

L: Men det er jo nærmest definitionen på at være aktivist [at man har valgt det]

AM: Så kunne man lige tage den del af sammenligningen ud. Men hvis du så tager “klasse”, det kunne være med det med bønder der har levet under Somaza.

L: Men der er også meget stor forskel på “klasse” og “aktivisme”

AM: Ja men så kunne man måske godt tage det ud selvom jeg ikke er helt sikker på man skulle gøre det,  så synes jeg nemlig det vil holde, og også etnicitet, så kunne man sige at hvorfor vil millioner af afrikanske kvinder farve deres hud lysere, ikke kun afrikanske kvinder, men alle mulige kvinder i verden farve deres hud lysere, hvorfor vil millioner af afrikanske kvinder gøre deres hår glat, og alligevel råber de op imod racisme, det synes jeg også hører med, man kan ikke stille dem op som modsætninger og man kan heller ikke skille dem ad. Man kan være med til at holde en modsætning og undertrykkelse i live ved at gå på kompromis og lave sig selv om, men det er også naturligt og legitimt.

L: Jeg ved heller ikke om man holder en undertrykkelse levende ved at glatte sit hår, altså fordi det er jo ens eget valg med ens krop, man gør måske undertrykkelsen levende hvis man glatter sit hår og opfordrer alle sine venner til at gøre det samme og siger til dem at de er grimme hvis de ikke gør det, men jeg tænker det er vigtigt uanset hvilken krop man har at man kan gøre med den som man vil, og det er jo også en del af antiracismen at ikke abonnerer på en idé om at en sort kvinde [nødvendigvis] har kruset hår, fordi det er jo også en del af en eksotisering der handler om at “nej hvor er kruset hår interessant og flot” så jeg tror jeg er enig med dig, jeg mener bare at jeg synes ikke det er en del af at opretholde en undertrykkelse, det handler jo bare om at leve sit liv, og hvis nogen siger til dig at du er en hykler fordi du gør det, så er de en idiot, det er en irrelevant kritik er måske bare det jeg bliver ved at vende tilbage til. Og jeg forstår godt at den kritik fylder noget, at der er det paradigme i samfundet der hedder, at hvis vi kan spotte noget som vi kan kalde hykleri ud fra vores egen definition af hykleri, så kan vi ligesom afmontere noget. Og det tænker jeg faktisk er sådan en ret mærkelig tendens fordi det er jo klart: Hvis jeg er sådan en kæmpe fortaler for at rengøringspersonale får en bestemt løn, og jeg så samtidig har ansat nogle filippinske damer til 50 kr i timen der arbejder hos mig, det ville nok være et eksempel på hykleri hvor man kunne sige at min ambassasdørstatus som det her rengøringspersonales forgangskæmper ville falde sammen. Men i rigtig mange andre tilfælde handler det jo meget mere om bare at man har et liv, man lever med sin krop –

And: Som er inden for de her strukturer –

L: – inde i det her kapitalistiske system.

And: Som er det der står for at gå tilbage til der hvor vi startede: Jeg kan ikke undgå at tænke på ventetiden på hormonbehandling i Danmark, men jeg vil også gerne være lykkelig. Der er den her struktur og arbejde indenfor. Det jeg gerne vil vende tilbage til i det her er at det kan aldrig være den her minoritetspositions ansvar at skulle være kritisk overfor den her struktur –

L: Eller at fjerne den struktur –

And: Selvfølgelig kan man aldrig nogensinde stille spørgsmålstegn ved nogle af de her ønsker.

AM: Nej det kan “man” ikke som solidarisk, men det er der masser der vil gøre.

L: Det har jo også historisk været i problem i LGB-bevægelsen at der har været masser af eksklusion af transkønnede, fordi ..

And: Den her bog –

IMG_6867

L: Ja Whipping Girl, den handler meget om queer-miljøets måde at sige at transpersoner er dårlige fordi  de bekræfter forestillingen om at køn er essentielt. Fordi de siger: jeg vil opereres eller jeg vil opfattes som en kvinde, har der været en diskurs om at så er du ikke åben overfor hvad du kan være som mand. Og den holdning har jeg også mødt blandt uddannede venner, og det er jo også et udtryk for hvordan vores samfund fungerer, at vi tænker at vi har nogle ideer om hvordan vi skal være “rene” og hvordan vores ønsker kan være “steriliserede væk fra” det vi ikke kan lide.

AM: Det her har jeg ikke rigtig været opmærksom på, altså jeg ved det godt svagt, det er et virkelig godt eksempel på det. Men jeg synes det er meget stort og meget u-enkelt.

And: Selvom det er vigtigt at huske på sammenfaldene i  alle mulige forskellige konfigurationer af diskrimination har de alle sammen deres specifikke konfiguration også.

L: Det er rigtigt.

And: Jeg skulle bare lige blære mig med den her bog.

L: Det ligger jo faktisk direkte i titlen: Whipping Girl, en slags syndebuk. Og undertitlen er: A transsexual woman on sexism and the scapegoating of femininity –

AM: Lyder bare frygtelig sørgeligt.

And: Den er rigtig god.

AM: Har du læst den hele Andreas?

L: Mor jeg er lige ved at sige noget.

AM: Undskyld.

L: Det der bare er spændende er at hun siger at fordi samfundet er så gennemsyret af misogyni så bliver transkvinders femininitet opfattet som dårligt af alle parter. For klassiske misogynister bliver det feminine lig med underlegenhed, lav intelligens, luder/madonna problematikker, men for feminister kan det også blive et problem: Femininitet som alt muligt, fra kjoler til høje hæler til [fremhævede] bryster kan ligesom ikke betyde andet end misogyni. Så der er ingen steder hvor femininiteten kan være der og få lov til at betyde noget andet.

Men det er også sjovt at der står “A transsexual woman” fordi så vidt jeg forstår er “transsexuel” ligesom faldet ud af sproget, og nu arbejder man med en skillelinje mellem biologisk sex som er noget med nogle kønsorganer der ser ud på nogle måder, men “gender” er meget mere bøjeligt

AM: Det er måske fordi bogen er lidt ældre –

L: Ja men ikke så meget ældre

AM: Måske 2008 eller sådan. Se, den er fra 2007

And: Ja men den her udgave er nyere, hun skriver om det i forordet til den her udgave. Preface to second edition: Det er det her ord jeg har brugt til at beskrive min identitet

AM: Og hun er selv transgender, Julia Serrano ?

And: Ja hun ville nok sige transsexual.

L: Må jeg gerne læse noget op fra Grys bog igen? Det her brev til Coolben94 som OGSÅ handler meget om lykke og hvad for et liv man længes efter.

[side 11:]

Kære Coolben94, må jeg kalde dig Ben, er din blogs navn en sandfærdig adresse, kan den stå i stedet for dig, dit ansigt. Det ved du bedst, ligesom alle mennesker, vi ved selvfølgelig alle bedst hvem vi egentlig er. Du lever på vejen mod den fremtid som giver dig liv. Hvis brevet kunne bære filer, ville jeg have vedhæftet et billede af morgensolen her. Den smider sin peach op på himlen og er smuk. Et postkort værd. Jeg ved ikke hvilken tid du lever i, ved ikke hvornår i dagen du er. Det gør ikke noget, du modtager dette på den ene eller den anden måde. Du er her jo i dit navn og i det billede med dine venner i solnedgangen, I har en vibe af cool omkring jer. Jeg er så alene, dette er mit plaster, jeg savner venner som har de følelser som jeg har nu. Dette er mine første skridt, jeg går ud af sorgen ved at tale om den. Det behøver ikke altid at være fysisk. Altid er vi bundet ind i andres liv, vi har et ansigt og et navn hos dem som holder af os. Det sker hele tiden, det sker også i mig. Du har givet dig selv et navn og en adresse, som jeg gentager i min henvendelse til dig. Alt andet ville ikke nå frem, alt andet ville være nyttesløst eller ondt. Du skrev et brev til dig selv, og det rejste tilbage i tiden, til din barndom. Du skrev brevet og andre læste det og læste sig selv i det. Du skrev vær rolig, alt skal nok gå. Du klippede dit hår kort og løb væk hjemmefra. I en rede af hårstrå og fremtid skriver du: Din mor vil lære at elske dig på ny. Du blev et sted hvor andre med samme minder kunne mærke de minder, genkende dem. Du blev et sted hvor folk med samme skæbne kunne se, at det var den tråd som også løber igennem deres liv. Du fik den til at vibrere, synge. Al sang er også sang i andre, tekst er også noget som andre kan sige. Nogen kunne læse dette op og gøre teksten til deres. Det er sådan jeg håber, at jeg kan gentage en smule af den åbning som du har givet til andre.

L: Det her er et idolbrev og et drømmebrev og “I har en vibe af cool omkring jer”, men det er også det her med at sige “Al sang er også sang i andre, tekst er også noget som andre kan sige,”, det handler om hvor nødvendigt det er at have nogle fællesskaber og en måde hvor man ikke længere er sig selv imod verden, eller altid selv skal argumentere rationelt for noget, men også bare er én som finder et tilhørsforhold og tager del i det kor. Det synes jeg også er vigtigt at huske i forhold til alle så nogle solidaritetssamtaler –

And: Også fordi at den her person Coolben94 på den ene side virker som en partikulær fortælling om nogle oplevelser men også bliver frakoblet fra det fordi personen hedder Coolben94, og den første linje er det her spørgsmål: “Må jeg kalde dig Ben, er din blogs navn en sandfærdig adresse” der er et fællesskab i den her fællestekst-hed.

AM: Jeg synes også at det er meget karakteristisk for hele bogen, åbenhed om at afsenderen er ret alene og meget meget sårbar, og godt ved at på den anden side er alt det her bare noget virtuelt, og “jeg ved ikke om den her Ben eksisterer og har et ægte bankende hjerte, men det bliver jeg nødt til bare at tro på.” Det er noget der går igen flere steder.

And: Ja og de bliver virkelige inde i de her internetfællesskaber. “Det behøver ikke altid at være fysisk” står der.

AM: I en meget jordnær beskrivelse af en kontakt med Lea på chatten som er fuldstændig reel og jordnær og ægte som også har betydet rigtig meget for afsenderen og har givet en stor tillid til –

L: Men der er også andre venner som er tættere på, Sandra og Lukas, som også er der på så nogle meget fine måder, f.eks. hvor Lukas spiller en sang –

And: Det er sådan et godt stykke, det der slutter med kartoffel-porresuppen og hun sidder i toget og har en oplevelse af en eller anden genkendelse i toget, kan I huske det? Nu har jeg taget mine bogmærker ud.

L: Jeg har lige fundet, side 25, men du skal læse det op.

And: Det handler nemlig så flot om venner, det der med at ligge under tæppet.

[side 25:]

Februar, det er underligt, det har sneet længe, nu blå himmel over bussen. Jeg har uldteltet på, købt i H&M, extra large, min krop vil gerne lære at forsvinde. Jeg må have stirret længe, jeg må have troet at Århus var for de almindelige, at jeg var alene, men Hej Søster! Hvem har givet os de samme vagtsomme øjne, de knugede hænder når mændene stiger ind? Vi er på vej mod Viby J station, jeg skal besøge nogle venner, hvilke planer har du? Jeg har stadig skæg, håber at du kunne genkende mig, måske har vi givet hinanden gode råd på facebookgruppen. Jeg har lige set en iglo i en forhave, hov nu hvor vi kører igen, det var en dyne på en tørresnor. Jeg har en forfærdelig tanke: Ligner jeg bare en fyr som stirrer, i dine øjne, er det kun dine øjne som tæller? Jeg har et citat, en sød omskrevet myg i hjertet: Møder du en med det samme blik, skal du vide hun er din ven. Vi ses måske til et søndagsmøde på Sappho i fremtiden. Jeg har kastet op på stien ned til kolonihavehusene. En klump erantis prøver at blomstre under hækken, jeg er træt af min ham. Jeg siger jeg elsker jer til mine to venner på samme måde som jeg siger jeg er en kvinde. Gid at Wittgenstein ikke roterer i sin grav nu, gid at han gennem mulden kan se at jeg beviser hans tanker. Min ven spiller guitar, metalstrengene vibrerer under hans fingre. Hvis det er metal, er det en western siger vi i kor. Og Lukas synger en sang om en orange bold i hækken, det er solen der går ned. Jeg er tryg under tæppet. Jeg er stolt over ham som var han min bror. Jeg er træt efter bekendelsen og dækker mit ansigt. Kartoffelporresuppen er ved at være klar, croutonerne er dagens sprøde element.

L: Der er jo i virkeligheden ret mange forskellige slags venner i teksten, fordi der er også så nogen måske venner eller en måske-ven i bussen.

AM: Det er rigtig fint også med alle de skjulte citater.

L: Ja de er også venner jo, Anne Linnet, Trille.

AM: Tove Ditlevsen.

L: Ja, Tove Ditlevsen

And: Hvor er Tove Ditlevsen?

AM: De vagtsomme øjne, de knugede hænder.

L: Jeg tænker bare Anne Linnet har jo sunget det her digt som blev meget berømt via den sang

AM: Men det er Tove Ditlevsen der har skrevet det, ligesom

L: Ja ja

And: “Vidste du ikke det?” [tonefald: En Dan Turrell-dame]

L: Vidste jeg sguda godt, og Sappho, jeg ved ikke om der er noget citat fra Sappho men det er jo en af de tidligst kendte kvindelige digtere –

And og AM: Nååårh !

L: Fra Lesbos, som skrev mange store kærlighedsdigte til kvinder

AM: Nå det vidste jeg ikke, “nå det vidste De ikke?” [tonefald: Dan Turrell-damen]

L: “Nå det vidste De ikke?” [tonefald: Dan Turrell-damen]

AM: Men det er så også en café i Aarhus.

L: Ja eller også er det sådan et slags queer mødested tænkte jeg, jeg ved det ikke, det kan også være det er en café. Og så er der Wittgenstein, og der står jo et andet sted, at I am a Wittgenstein gal, så hun håber ligesom at han kan være med på det her med køn.

AM: Og ved I hvem Lukas er?

L: Altså uden for teksten?

AM: Ja uden for teksten?

L: Ja men det er jo ikke rigtigt vigtigt for teksten.

AM: Nej nej. Det er bare en ven –

L: Det er bare en ven.

And: Som spiller guitar og synger for dem.

L: Her kan vi høre at han synger en sang om en orange bold i hækken og at “jeg er stolt over ham som var han min bror”

And: Der er noget rigtig skønt over den tryghed der også kommer frem i den her tekst. Der er sådan en utryghed og nervøsitet og så sådan en rolig form for sted den kommer hen til sidst over at ligge der med kartoffel-porresuppen.

L: Ja sådan der: Jeg er tryg under tæppet! Hun skulle ikke være med til at lave suppen. Det ville være ligesom hvis det var mig der kom på besøg.

…Det er også dejligt med dagens sprøde element fordi det tit er som om der er lidt et problem med det sprøde, der er så nogle krummer i sengen der er ligesom kønsdysfori.

AM og And: Hvidløgsflute

L: Som ikke er så lækkert. Men dér er der lækkert

AM: Og godt.

L: Lækkert og sprødt.

AM: Skal vi ikke slutte det her?

L: Jo, det var slut.

AM: Det er rigtig fint.

And: Sådan en god bog.

IMG_6866

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s