jeg har glemt at fortælle at jeg har fået det 3-årige

I april 2017 modtog jeg det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Men da jeg var rimelig depressiv lige i den periode blev jeg ikke særligt glad , og fik ikke skrevet det på den her hjemmeside, f.eks.

Nu er jeg glad (og bosat i Bruxelles med min kæreste), og er uendeligt taknemmelig for legatudvalgets beslutning og deres skriftlige motivering. Den lyder sådan her:

“Lea Marie Løppenthin (1987) har med sine tre bøger og med sin aktive blog på alle planer markeret sig som en stærk, modig og original stemme. Med debuten ”Nervernes adresse” (digtsamling, 2014) og med det håndsyet hæfte ”Marts er bedst” og i særdeleshed med romanen ”Panser” – begge fra 2016 – har Løppenthin skrevet tre meget forskellige bøger, der blander og nærmest blender genrerne. Panser er både dramatik, digt, brev og dannelsesroman. Det er noget trodsigt, vildt og vildtvoksende over Lea Marie Løppenthins skrift. Det er en slags forsvarstale for at være den, man er. Med alle sine fejl. Det er alvorligt og samtidigt legende, fordi hun hele tiden insisterer på at blive ved med at skubbe og rykke tingene derud, hvor det hele må briste eller bære. Derude, hvor der ikke er en vej tilbage, kan man så være det hele, være alle eller ingen, fællesskabet eller den skrigende monolog. Det er et klogt valg, for sådan frigives en helt unik energi i Løppenthins universer. Identiteter kommer og går, det samme gør kønnet, som altid er til forhandling. Og vi er i et sted, et ingenmandsland, hvor moral og politik er så som så. På den måde er alt i spil i skriften. For det er i allerhøjeste grad en skrift, hvor der bliver investeret nerve og nærvær. Og blod. Meget blod. Der er altid vanvittigt morsomt, voldsomt og hamrende insisterende. Vi har i Legatudvalget for Litteratur ikke været i tvivl. Vi vil med derud igen og igen, hvor der ikke er en vej tilbage. Og hvem andre end Lea Marie Løppenthin må få lov at tage styringen – eller slippe koblingen?”

https://www.kunst.dk/kunstomraader/litteratur/nyheder/2017/statens-kunstfond-uddeler-arbejdslegater-og-stipendier/

 

et bidrag til encore

Sidste søndag, den 8. oktober, åbnede Louise Haugaard Jørgensens udstilling “Modtagerfelt” på udstillingsstedet Encore på Heinesgade 13 på Nørrebro i København.

I den forbindelse blev jeg inviteret til at læse op fra min første bog, nervernes adresse, der udkom i 2014.

Den suite, kuratorerne havde bedt om, hedder køernes hvide ansigter, så er det selvfølgelig den, jeg læste op.

Da jeg bor i Bruxelles for tiden, læste jeg op på en live-transmitteret skærm via Facebooks videochat.

Det var en dejlig oplevelse.
Der sad jeg og vinkede fra stuen i Forest til boghandlen på Nørrebro.

Her er en optagelse af min oplæsning.

 

Man kan læse mere om encore og deres udstillinger på encore.blogspot.com.