homeland poetry

Her kommer en plotspoiler, så er I advarede:
Jeg var oprigtigt overrasket da Brody gik hen og døde ved hængning i sidste afsnit af tredje sæson. Det hele gik så hurtigt og jeg forventede roligt endnu en spektakulær redning; Carrie der havde udtænkt noget smart. Men så døde han bare; blev hejst op i en kran og sprællede; indtil han holdt op med at sprælle, og nu er han væk og ude af serien. Jeg forventer selvfølgelig en del flashbacks, og Carrie skal snart føde. Carrie, my baby. Jeg hører Brazzaville, et indiepop-band jeg på en måde hader, albummet Jetlag Poetry som jeg i særdeleshed på en måde hader. En sød melankoli om at være meget ude at rejse, ak, det er sødt som de der pastelfarvede pastil-armbånd man gik og suttede på som barn.

sensommervise take 3

Dumt, ret dumt at sidde inde i den kølige søndag
og høre Mikael Simpson; 10 år gammel sorg er den værste sorg
i det private og i kulturen, tror jeg

jeg sidder og forestiller mig den hyggelige seance hvor medlemmerne af Danskernes Parti skulle sidde og klistre ”ASYLSPRAY – ✓Lovlig, ✓Effektiv”-mærkater på de indkøbte hårsprays fra Matas; måske faldt der nogle vittigheder om de moderate medlemmer af Dansk Folkeparti, dem der prøver at være politisk korrekte;

det må have været en sjov proces med at lave kampagnefilmen, hvori Daniel Carlsens forlovede spiller med som kvinden, der forsvarer sig selv ved hjælp af spray

en studerende fra Silkeborg græder på videoklippet fra TVSyd, siger, det er simpelthen ikke i orden at de står og uddeler så noget, det er jo mennesker, der er på flugt, det handler om

en anden forbipasserende har taget i mod tre hårsprays og siger:

Jamen, tuttelut, det er jo dem, vi skal forsvare os i mod, flygtninge, migranter, kald det hvad du vil

jeg laver mandala med mine farveblyanter
det er kølig september som vi har afventet med utålmodighed
her er hjertet med vemodig musik, nåhr der var hjertet med vemodig musik

sensommervise take 2

Nu er bladene begyndt at falde af, og solen skinner på dem som i en livsbekræftende film med Julia Roberts; hvilket minder mig om: Næste gang Thomas Vinterberg fortæller at han skammer sig over at være dansk til den internationale presse, så bukker jeg ham sammen på midten og bruger ham som kølle til at banke fascisterne med, fortæl mig ikke om skam, fascismen findes, fascismen findes i langt højere grad end abrikostræerne, og jeg begynder faktisk at græde når jeg skal sidde og se Daniel Carlsen fnise over at være på tv imens han fortæller Abdel Aziz Mahmoud at han skal rejse hjem til Palæstina; men Daniel Carlsen siger det jo også, at være dansk er ikke nødvendigvis det samme som at være god, Daniel er dansk og dømt for vold, Abdel er ikke dansk og journalist og demokrat, så enkelt er det, det her handler ikke om gode intentioner eller præstationer, det handler om hud og hår og blod og tid, mest af alt tid, i hvor mange generationer har DINE gener befundet sig her;

 

jeg læser Bruce Chatwin, han rejser rundt i Australien for at lære om territorieafgrænsningerne der, det fungerer ved hjælp af sange, hver forfader, f.eks. Firbens-forfaderen, har en sang og et territorium, og det her skal ikke handle om at de regnede den ud den gang i Australien; det var også samfund som var præget af vold og dødsstraf hvis man f.eks. sang den forkerte sang det forkerte sted; og tror I virkelig jeg er så dum, at jeg tror vi kan blive et eller andet naturfolk? Der findes fascister i Danmark som skal uddele noget der hedder asylspray her i weekenden, så kvinder kan beskytte sig selv mod voldelige flygtninge, det er Daniels forlovede Bettina der spiller hovedrollen i kampagnevideoen, det har jeg læst på Daniels facebook, Daniel er 26 år, ligesom Andreas og Ida, f.eks. , de er alle tre født i 1990, et fuldstændigt tilforladeligt årstal;

 

der er vokset et stillads op rundt om vores bygning, for vi skal have nyt tag, jeg er venner med én af stilladsarbejderne, vi hilser og han spørger om jeg har været ude og løbe og ja det har jeg, er det en god eller dårlig idé at spørge ham, hvad han stemmer på, hvad synes DU om dansk politik? Senere i dag skal jeg besøge Fanny og Karlo, en ny mor og en ny lille dreng, som er mine venner, jeg vil ikke tale mere om fascisme i dag, men for helvede, hvorfor sidder der allerede højreorienterede socialdemokrater klar ved tasterne for at advare mig mod at tage patent på humanismebegrebet? Det er mit spørgsmål, solen skinner og skinner, og vi lever og lever

OBS OBS Pressemeddelelse

Panser er en roman med indbygget græsk drama af Lea Marie Løppenthin.

Dramaet udspiller sig i San Francisco, hvor Ingeborg, Klara, Sophie, Juan, Thomas og ikke mindst Andy, bor. En tragisk begivenhed får koret til at blande sig i menneskenes liv, og dét viser sig at være til alles bedste. Herefter følger en kort dannelsesroman og et brev.

Alt i alt en gruopvækkende, smuk og morsom fortælling om kærlighed, vrede og panser.

Der er illustrationer udenpå og indeni bogen af Halfdan Pisket.

Udkommer medio november 2016!!!

På forlaget Gladiator!!!