I den hede sommer 2016 fik jeg en bestillingsopgave om at skrive en libretto. Vidste ikke hvad det var, men det viste sig at være teksten til en opera. Sådan en (en opera) skulle komponist Matias Vestergård Hansen skrive som sit afgangsprojekt på Klassisk Kons. Han ønskede sig et Agatha Christie-lignende mysterium sat i starten af det 20. århundrede. Og så spurgte jeg om det kunne være på Titanic, og det kunne det godt. Og altså i 2016-heden med Brexit og amerikansk præsident-valgkampagne og indimellm udgivelsen af min bog Marts er bedst om foråret og min bog Panser om efteråret sad jeg så med Titanic og lollede over alle de berømtheder, jeg kunne sende med på skibet, herunder Anna Akhmatova, der i øvrigt kun taler i ægte Anna Akhmatova-digte, Virginia Woolf, der måske egentlig fremstår lidt borgerlig i sammenligning (sorry!!), den daværende amerikanske præsident Taft og frue, familien fra Downton Abbey, Edgar Allan Poes spøgelse (han var allerede død i 1912), og kastratsangeren Domenico Mustafa (som det selvfølgelig var Matias der kendte og fik sendt med), og så en opdagelserejsende, en præst, en bedemand, og en kæk ung mand ved navn Leo, hmmm, ok, men min pointe er::: At denne opera blev opført to gange i januar 2019, jeg var dum nok til at være rejst udenlands men NU findes en optagelse på platformen youtube, og der kan man se hele forestillingen, det er med undertekster, det gjorde jeg i går. Den er instrueret af Natascha Metherell, der også har stået for scenografien, som jeg er meget forelsket i, fra nu af vil jeg altid tænke på havets bølger som opslåede paraplyer. Og al musikken er altså skrevet af Matias og librettoen af mig med altafgørende indspark, ideer og rettelser fra Matias (jeg ville for eksempel aldrig have kunnet finde på alle de middagsretter). Skuespillerne er alle sammen elever på Det Kongelige Danske Musik Konservatorium, hvor det hele i øvrigt blev opført.
noter
Thirteen Ways of Looking at a Blackbird
I går på cyklen hørte jeg Asger Schnacks program på Heartbeats “Station to Station” hvor Pia Juul var gæst og læste dette vidunderlige digt op i dansk oversættelse. Nu fandt jeg det bare lige på poetryfoundation.org i original:
Thirteen Ways of Looking at a Blackbird
I
Among twenty snowy mountains,
The only moving thing
Was the eye of the blackbird.
II
I was of three minds,
Like a tree
In which there are three blackbirds.
III
The blackbird whirled in the autumn winds.
It was a small part of the pantomime.
IV
A man and a woman
Are one.
A man and a woman and a blackbird
Are one.
V
I do not know which to prefer,
The beauty of inflections
Or the beauty of innuendoes,
The blackbird whistling
Or just after.
VI
Icicles filled the long window
With barbaric glass.
The shadow of the blackbird
Crossed it, to and fro.
The mood
Traced in the shadow
An indecipherable cause.
VII
O thin men of Haddam,
Why do you imagine golden birds?
Do you not see how the blackbird
Walks around the feet
Of the women about you?
VIII
I know noble accents
And lucid, inescapable rhythms;
But I know, too,
That the blackbird is involved
In what I know.
IX
When the blackbird flew out of sight,
It marked the edge
Of one of many circles.
X
At the sight of blackbirds
Flying in a green light,
Even the bawds of euphony
Would cry out sharply.
XI
He rode over Connecticut
In a glass coach.
Once, a fear pierced him,
In that he mistook
The shadow of his equipage
For blackbirds.
XII
The river is moving.
The blackbird must be flying.
XIII
It was evening all afternoon.
It was snowing
And it was going to snow.
The blackbird sat
In the cedar-limbs.
Prøver at finde rundt
Rare
Et rundt ar
