– Hvorfor blev du biavler?

»Jeg er den mellemste af en søskendeflok på tre. Min storebror gik meget op i edb, min lillesøster var meget på sine venner, og jeg er naturmennesket i flokken. Som barn var jeg den, der jokkede ned bagerst i haven og såede solsikker. Det med at kunne skabe noget og se det udvikle sig kan jeg godt lide.«

– Hvor mange gange er du blevet stukket?

»Uha, det har jeg slet ikke tal på. For nogle år siden talte jeg det, men da jeg nåede til 30 stik, holdt jeg op med at tælle.«

– Har du oplevet bidød?

»Ja, desværre. I år i 36 ud af mine 90 bistader.«

– Hvad tænkte du, da det gik op for dig, at du havde mistet så mange bier?

»Jeg følte sorg, da jeg åbnede bistaderne. Jeg er jo en mand og meget løsningsorienteret, så jeg vil gerne gøre noget ved det. Derfor blev jeg utroligt ked af det, for jeg ved faktisk ikke, hvad jeg skal gøre. For to år siden oplevede jeg bidød om sommeren, og det er næsten endnu mere frygteligt, når man kan se sin familie blive mindre og mindre. Jeg ved fra forskningen og fra at tale med andre biavlere, at det sandsynligvis er fordi, de er blevet forgiftet af blandt andet de sprøjtegifte, man bruger på kartofler. Giften sætter sig i blomster og nektar og ødelægger biernes navigationssystem, så de ikke kan finde hjem, og så dør de.«

– Hvad ville der ske med vores verden, hvis alle bierne døde?

»Einstein har engang udtalt, at fra den sidste bi dør, har vi fire år tilbage på jorden at leve i. Det er måske i overkanten, for honningbier er jo ikke den eneste bestøver. Men jeg ser bidøden som et advarselstegn fra naturen. Når jeg som biavler kigger ned i bistadet, hvor der er 70-80.000 bier, er det et termometer for, om det går godt eller dårligt med naturen i et område. Og hvis honningbierne har det skidt, selv om de har mennesker, der kommer med mad, hvis det er koldt, og som hjælper med at bekæmpe sygdomme, hvordan har de vilde bier, hvepse, svirrefluer og humlebier det så? Dem kan jeg godt frygte for. For der er ikke nogen, der hjælper dem.«

– Hvor meget skal bierne arbejde for at lave et glas honning?

»Der findes et regnestykke, der siger, at til et glas honning på 450 gram kræver det, at 1152 bier flyver 180.246 kilometer og besøger 4,5 millioner blomster.«

– Hvad kan vi som forbrugere gøre for at mindske bidøden?

»Som almindelig forbruger kan man fravælge produkter, som ikke støtter naturen og i stedet købe økologisk. Som privatperson kan man også lade være med at fjerne mælkebøtter og hvidkløver i græsplænen. Og hvis man vil støtte de vilde bier og humlebier, skal man lade en god kvasbunke blive ovre i hjørnet af haven, for det er gode redesteder for dem.«

– Hvad kan samfundet gøre?

»Jeg har et ønske til regeringen og landbruget: Accepter mere ukrudt i markerne. En kornmark uden blomster er en grøn ørken for bierne. Hvis der bare var en stribe med kornblomster, valmuer, tidsler ovre i hjørnet, ville mine bier besøge dem. Men der mangler blomsterkulturer i kanterne af markerne, for alt er fjernet for at komme udbyttet til gode. Landmænd er faktisk nogle af de største naturelskere, jeg kender, men de er jo presset på økonomien. Så pilen peger også på forbrugerne. For når vi kræver billigere brød og øl, for at vi kan få råd til en ny 60 tommers fladskærm, er vi med til at presse priserne i landbruget.«

– Hvad er det mest fascinerende, bier kan?

»De kan kommunikere i bælgravende mørke midt i stadet og via luftstrømme fortælle andre bier, hvor de skal flyve hen efter blomster, alt efter hvor solen står på himlen. Og jeg elsker dem også, når de sværmer. I en sværm er der mellem 25.000 og 40.000 bier, som skal blive enige om, hvor de flyver hen. At sværme er bifamiliens måde at formere sig op på. Når de går i sværmtilstand, sender de spejdere ud, der finder forskellige steder, hvor de kan bo. De flyver hjem og fortæller om de steder, og så bliver bierne enige om, hvor de skal flyve hen. Jeg synes, det er fascinerende, at så mange tusinde bier kan blive enige, når 179 medlemmer af Folketinget ikke engang kan.«

– Hvad er det værste ved bier?

»Jeg må indrømme, at når jeg skal hente den sidste sommerhonning, og det er en lummer dag, så jeg ikke kan holde ud af have heldragt på, og de er sure på mig, fordi jeg tager deres honning, og stikker mig for syvende gang i benet eller bagdelen, så synes jeg ikke, de er søde. Så kan jeg godt skælde ud.«

– Hvad giver dig håb?

»Lige nu giver det mig håb at se venner og bekendtes billeder af børn på Facebook med studenterhuer på. Det giver mig håb, at der kommer nye generationer, som er klogere end os.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Simon Kvamm med ’Solo’, hvor han synger om, at vi alle, både kassedamer og brandmænd, lige meget hvem vi er, kæmper for at få et så godt liv som muligt.«

– Hvad har du i din taske?

»Der har jeg mit pas, vi bor nemlig ved grænsen. Og kørekort, kreditkort, mønter, nøgle og plaster. Og så har jeg en genoplivningsmaske. Jeg har været uddannet brandmand, og hvis jeg møder en, der skal have kunstigt åndedræt, så har jeg den klar.«